SønderjyskE forlængede i dag kontrakten med Rilwan Hassan, så den nu gælder til sommeren 2022. Derudover er han kommet ud på den anden side af nogle personlige udfordringer, og det har allerede smittet af på hans spil, siger cheftræner Glen Riddersholm til JydskeVestkysten.
Hassan har fået afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab, fordi han fik en fartbøde for et års tid siden, og det satte givetvis tanker i gang om, hvorvidt han skulle forlade Danmark, når hans gamle kontrakt i SønderjyskE stod til at udløbe til sommer.
Læs også:SønderjyskE forlænger med assistmageren Rilwan Hassan
Men nu har han altså lagt skuffelsen bag sig og forpligtet sine næste to et halvt år til SønderjyskE.
- Nu har Rilwan været her et halvt år, og det tager ofte et stykke tid for nye spillere at vænne sig til det hele. Jeg er helt sikker på, at vi har endnu mere godt i vente fra, for nu har han en afklaring på, hvad der skal ske, oven på alle der her forskellige ting, han har været igennem uden for banen, siger cheftræner Riddersholm til JydskeVestkysten.
Læs også:SønderjyskE-boss: Utrolig synd for Rilwan Hassan
- Jeg tror, at det her giver en positiv sideeffekt, som skaber mere overskud og energi. Det har vi kunnet se indtil nu i opstarten, hvor han har været flyvende.
Rilwan Hassan, der som oftest spiller på kanten i sin klub, har endnu til gode at score i den lyseblå trøje. Til gengæld er han holdets flittigste assistmager med fem af slagsen i sit første halve år i Sønderjylland.
Nu får han så rig mulighed for at forbedre begge statistikker. I første omgang møder SønderjyskE 1. divisionsholdet Viborg FF i en træningskamp på fredag.
Læs også:Fartbøde stoppede Hassans drøm: Det er helt ude af proportioner
Læs også:Ingen hjælp til knust Rilwan Hassan: Man skal holde sin sti ren
Læs også:Kees Luijckx kan vende hjem til Holland efter denne sæson