En af januars mest omtalte spillere i det danske transfervindue er ubetinget Rezan Corlu.
Offensivspilleren er udlejet fra Brøndby IF til Lyngby Boldklub, hvor han storspillede i efteråret, men tidligere på måneden forlængede han kontrakten med de blå-gule, der har undersøgt muligheden for at få Corlu hjem med det samme.
Skal der ske noget med Corlu, skal det ske snart, for fredag ved midnat lukker transfervinduet. Lyngby har hele tiden holdt fast i, at klubben regner med at råde over Brøndby-lejesvenden i foråret, og det har den også sat to streger under her én dag før deadline. Rezan Corlu er således rejst med Lyngby på træningslejr til Portugal.
Med til historien hører, at Brøndby aktuelt også opholder sig i Portugal, så skulle der ske noget med Rezan Corlu, skal han ikke rejse langt for at støde til de blå-gule. Spørgsmålet er altså, om offensivspilleren er med Brøndby eller Lyngbys fly hjem fra træningslejren.
Lige nu tyder det på Lyngbys.
Drengene er velankommet i , hvor der venter træning kl. 17 lokal tid (16 i DK) #SammenForLyngby pic.twitter.com/eJ9feN9qeU
— Lyngby Boldklub (@LyngbyBoldklub) January 30, 2020
Læs også:Blå-gult hjerte i kongeblå farver: Rezan Corlu afventer fremtiden
Læs også:Lyngby-chef: Kan vi finde Corlu-erstatning, kan tingene ændre sig
Læs også:Lyngby-træner om Corlu: Brøndby har ikke været på banen
Læs også:CV om Corlu: Kan da godt savne en tilbagekaldsklausul
Læs også:Niels Frederiksen: Lindstrøm og Bjur kan erstatte Mukhtar