Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-træner: Ingen interesse i at sende utryg spiller på banen

Randers har ingen interesse i at sende utrygge spillere i kamp, siger cheftræner Thomas Thomasberg.

Hvis nogen i Randers FC ikke er trygge ved at spille kampe, har klubben ingen interesse i at lade spilleren spille. Det slår cheftræner Thomas Thomasberg fast ifølge Randers Amts Avis.

Forleden foretog DR Sporten en rundspørge blandt 12 af 14 hold i Superligaen, hvor fire forsikrede, at de ville fritage utrygge spillere fra kamp. Randers FC svarede ikke i rundspørgen, men det tyder på, at de slutter sig til den holdning.

Læs også:Avis: Så meget havde Superliga-aflysning kostet Hobro

I hvert fald vil Randers tage højde for det, hvis en spiller ikke har lyst til at spille.

- Nu kan jeg ikke tale for hver enkelt spiller, men det er mit gæt, at alle har glædet sig til at komme i gang igen. Jeg kunne i hvert fald ikke fornemme andet ved den første træning. Men vi har ingen interesse i at lade en spiller være på banen, hvis vedkommende ikke har lyst til det, så skulle det være tilfældet, kommer vi til at tage højde for det, siger Thomas Thomasberg til Randers Amts Avis.

Læs også:Randers-chef slår fast: Vi står knivskarpe mod AGF

Når Superligaen igen starter, vil der være en lang række protokoller og retningslinjer, som klubber og spillere skal følge. Det er til for at mindske smittefaren blandt de involverede, og du kan læse om nogle af tiltagene her.

De fire klubber, der over for DR meddelte, at de var klar til at fritage spillere, var Brøndby IF, FC Nordsjælland, AaB og Hobro IK.

Randers FC forventes at spille den første Superliga-kamp efter coronapausen, hvor de skal møde AGF i et opgør, der har været udskudt siden forårspremieren. Det vides ikke, hvornår opgøret spilles.

Læs også:AGF vil samle fans på virtuelle tribuner: Det er et historisk initiativ

Læs også:Avis: Superliga-klubber har fået godt 29 millioner kroner i lønkompensation

Læs også:Efter statsministerens melding: Randers-spillere tilbagekaldes