Video : Tipsbladet
Superliga

Randers savner Saba: Men vi har bevist, at vi kan score uden ham

Thomas Thomasberg vil ikke bruge salget af Saba Lobjanidze som en undskyldning for Randers' haltende offensiv i foråret.

Randers FC har blot vundet en kamp i Superligaen i foråret, og en del af skylden kan findes i manglende mål. Det er blot blevet til fire mål på seks kampe, siden man solgt offensivprofilen Saba Lobjanidze i januar.

Overfor Randers Amtsavis vil Randers-træner Thomas Thomasberg dog ikke bruget salget af Saba Lobjanidze som en undskyldning. De har tidligere bevist sig uden den georgiske offensivspiller.

Læs også:Det er på spil i sidste spillerunde: Hundeslagsmål om ottendeplads

- Jeg vil altid savne spillere, der laver mål, men da Saba (Lobjanidze, red.) var ude i efteråret beviste vi, at vi kunne lave mål uden ham, siger Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis og fortsætter:

- Selvfølgelig savner jeg hans målnæse, men jeg tror på, at vi som hold kan komme med noget andet. Jeg vil gerne vente fem-syv kampe med at konkludere på måltotalen.

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Syv bets til en vild afslutning søndag

Saba Lobjanidze spillede 16 kampe for Randers FC i efteråret, og han scorede ni mål og lagde op til yderligere to. I den nuværende trup deler Emil Riis og Marvon Egho delt topscorer med seks mål på henholdsvis 28 og 24 kampe.

Randers FC skal forsøge at få gang i målscoringen søndag, når de gæster FC København i Parken. 

Læs også:Optakt: AaB - AGF

Læs også:Optakt: FC København - Randers FC

Læs også:FCK-duo før Randers-kamp: Vi skal sætte højt tempo