Randers har i denne sæson haft en lidt blandet sæson, hvor præstationerne hidtil nu rækker til en ottendeplads. Angrebsspillet fejler dog ingenting for Randers, og holdet er da også blandt de mest scorende i ligaen, og det er vigtigt, siger Randers-profilen, André Rømer.
- Det betyder, at vi har fået bygget noget på offensivt, i forhold til sidste sæson, hvor vi ikke scorede så mange mål, så det er positivt. Så gælder det bare også om at få lukket lidt af bagtil igen, siger Rømer til klubbens hjemmeside.
Læs også:Lampard forventer meget mere af Pulisic
I sidste weekend tabte Randers til bundtroppen Silkeborg, og det har tændt en gnist i truppen forud for morgendagens møde med Esbjerg.
- Jeg glæder mig. Det er klart, når man lige har fået en lille øretæve i Silkeborg, og taber en kamp, hvor vi troede vi skulle have noget mere med, så vil man bare gerne ud og revanchere sig hurtigst muligt. Og det får vi chancen for på søndag, hvor vi kan slutte sæsonen godt af - eller halvsæsonen.
Læs også:Brøndby-keeper efter tre nederlag i træk: Stemningen er ikke perfekt
Esbjerg er uden flere vigtige spillere til kampen, herunder Rodolph Austin og Jacob Lungi Sørensen, men det bliver ikke udslagsgivende, mener Rømer.
- Det betyder ikke det store. De har nok nogle andre profiler. Det så vi selv, da vi manglede seks mand mod Aab, der er nye kræfter der er friske, og som kan gå ind og gøre en forskel.
Læs også:Avis: Solskjær rejst til Østrig for at mødes med Håland
Læs også:Galatasaray har suspenderet Steven Nzonzi
Læs også:Rangers forlænger med Steven Gerrard