Randers mangler flere profiler: Vi har haft alt oppe at vende
Foto: Getty Images
Superliga

Randers mangler flere profiler: Vi har haft alt oppe at vende

Thomas Thomasberg krydser fingre for, at det ikke kommer til at påvirke Randers' spil, at fire profiler mangler for kronjyderne i fredagens opgør mod AaB.

Fredag aften indledes 16. spillerunde i 3F Superligaen, når AaB lægger vejen forbi Randers FC.

Værterne må til opgøret undvære Patrick Carlgren, Simon Piesinger og André Rømer, som alle er ude med karantæne, mens Saba Lobjanidze må undværes på grund af en skade.

Læs også:FCM-spiller om sin tid med Moniz i Holland: Et misforstået menneske

Derudover kæmper Erik Marxen og Björn Kopplin med at komme sig over nogle mindre problemer, og cheftræner Thomas Thomasberg fortæller, at man i Randers-lejren har haft mange mulige afløsere oppe at vende inden kampen.

- Det er en speciel situation med karantæner og et par skader, så vi har haft alt oppe at vende for at komme frem til en løsning. Det er mange centrale spillere at pille ud, og man vil altid håbe på, at det ikke påvirker spillet, men der er jo en grund til, at vi har brugt dem. Vi har jo ment, at de har været de bedste, fortæller han til Randers Amts Avis.

Læs også:Randers-stopper om AaB's favoritværdighed: Vi skal bare ud og passe vores

Et enkelt point adskiller Randers og AaB inden kampen.

Randers har 23 point på sjettepladsen, hvorefter nordjyderne følger med 22 point.

Læs også:Kasper Fisker klar til at sluge lønnedgang i Brøndby

Læs også:Optakt: Randers FC - AaB

Læs også:AaB har målfarlig angriber med igen mod Randers