Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-direktør: Ny AGF kamp bliver nok engang i marts

Randers FC's sportsdirektør, Søren Pedersen, forventer, at klubbens udsatte kamp mod AGF bliver spillet i løbet af marts. Og at de nye dato falder på plads i begyndelsen af denne uge.

Søren Pedersen tog søndag forgæves turen fra Randers til Århus. Randers FC's kamp mod AGF blev aflyst af hensyn til banen, og selv om sportsdirektøren mener, at beslutningen var den rigtige, ærgrer han sig alligevel over den, siger han til Randers Amtsavis.

Nu skal de to klubber og Divisionsforeningen i fællesskab finde en ny dato til lokalopgøret. Der er ikke mange muligheder at gøre godt med, da opgøret skal afvikles, inden grundspillet slutter. Og det gør det den 22. marts.

Læs også:Sump i Aarhus: Kampen mellem AGF og Randers udsat

Pedersen regner dog med, at vi skal ud af februar, før kampen kan spilles.

- Vi er i dialog med AGF og Divisionsforeningen om, hvilke muligheder der er. Jeg vil tro, at der kommer en ny dato inden for to-tre dage. Jeg ved ikke, hvornår det er mest optimalt for os at spille kampen, men det er nok mest realistisk, at vi finder en dato engang i marts, sagde Sørensen Pedersen søndag ifølge Randers Amtsavis.

Læs også:Randers-kaptajn om udskydelse af Superliga-brag: Det er jo spildte kræfter

To Superliga-kampe blev søndag eftermiddag udsat. Først AGF-Randers, fordi banen i Århus var sumpet og fattig på græs, og det ville ødelægge den at spille opgøret; dernæst FC Nordsjælland-AC Horsens, fordi sikkerhedschefen og dommeren vurderede, at blæsten kunne rive skilte løs til fare for spillerne og tilskuerne.

Mens AGF-Randers altså endnu mangler at få en ny spilledato, har Divisionsforeningen netop meldt ud, at FCN-Horsens skal spilles onsdag aften klokken 18.30.

Læs også:Endnu en aflysning: Kamp mellem FC Nordsjælland og AC Horsens udskydes

Læs også:Ingen aflysning i Silkeborg: Vi kan sagtens spille

Læs også:OB-kommunikationschef: Vi gennemfører kampen