Randers-back: En kæmpe bedrift at komme i top seks med vores budget
De ligger nummer fem i Superligaen før de sidste seks kampe i Grundspillet i dansk fodbolds bedste række, og kan Randers FC holde sig i top seks og dermed spille i Mesterskabsspillet i foråret, vil det være en bedrift, der er værd at skrive hjem om. Det mener højre back Johnny Thomsen, der har talt med Randers Amtsavis.
Randers sluttede i sidste sæson som nummer otte i Grundspillet, men leverede varen i det efterfølgende spil om en enkelt playoffplads om at komme i Europa. Her endte man med at møde Brøndby på udebane og var faktisk foran med 2-0, inden det gik galt og man tabte 2-4.
Læs også:Randers-chef om back-bytte: Skaber noget sikkerhed på længere sigt
Men selv om de kan drille de største hold, indikerer Thomsen altså, at det vil være lidt af en overraskelse, hvis holdet kan holde fast i top seks.
- Kan vi komme i top 6, vil det være en kæmpe bedrift med vores budget. Af natur er jeg pessimist, men jeg føler faktisk, at vi har et godt udgangspunkt, og chancen for top 6 er vel fifty-fifty, siger Johnny Thomsen til Randers Amtsavis.
Læs også:Randers-angriber afviser udlejning: Alt skal ikke komme for let
Klubben mangler at møde AGF, OB, AC Horsens, FC Midtjylland, Hobro og FC København i Superligaens Grundspil.
Aktuelt har Randers FC 30 point for 20 kampe - det er to flere end FC Nordsjælland, der ligger nummer syv.
Læs også:Randers-angriber er skuffet over sig selv: Efteråret var ikke tilfredsstillende
Læs også:Tidligere Randers-målmands skifte endte i kaos: Var involveret i biluheld
Læs også:Randers-boss om talent: Han bliver en voldsomt dygtig spiller