Det startede skidt for Randers, men pludselig fik de tur i den og på et par minutter vendt kampen fra at være nede 0-1 til at føre - og vinde - 2-1 hjemme over Horsens mandag aften.
Det glæder kronjydernes rutinerede back Johnny Thomsen, der dog mener, at det holdt hårdt.
Læs også:Randers-træner: Sejre i tætte kampe er afgørende for top seks
- Det blev lidt for spændende. Efter en skidt start kommer vi flot igen mod et hold, som normalt er rigtig svært at komme igen mod. Så det viser karakter, at formår at gøre det. Anden halvleg bliver for meget på deres præmisser, og vi er en lille smule heldige med, at de ikke får udlignet. Omvendt har vi chancen for at lukke den, siger Johnny Thomsen til Randers FC’s hjemmeside.
Sejren er den tredje i streg for Randers FC, der nu befinder sig i top-6.
Læs også:Ærlig Randers-stopper: Et mirakel, at vi vinder
- Generelt var det lidt for nervepirrende, men heldigvis får vi redet stormen af og vinder 2-1. Det var supervigtigt, og gør, at vi rider videre på den bølge, vi er på i øjeblikket, siger Thomsen.
Randers FC ligger på sjettepladsen med 14 point, á point med OB på syvendepladsen.
Læs også:Randers-comeback sikrer tredje sejr på stribe
Læs også:Bedst og værst: Misbrugte chancer og saksesparksforsøg i Randers