Han går ind til foråret i Randers med vished om, at han er sidst i køen, når det handler om spilletid, og derfor leder angriber Benjamin Stokke efter en ny klub. Der kan også ende med at ske noget i de sidste timer af transfervinduet. Det siger Benjamin Stokke selv til Randers Amtsavis.
Angriberen, 29 år, fra Norge har i efteråret bare fået 37 minutters Superliga-fodbold, og der er ikke umiddelbart bedring i sigte i foråret, hvorfor han altså kigger efter, om der er en mulighed for noget fast spilletid et andet sted.
Læs også:Transferplanen: Alle øjne på én mand i Randers FC
- Vi har følere ude, og der kan godt ske noget inden fredag, men når jeg stort set ikke har spillet hele efteråret, kan det blive svært at finde en udenlandsk klub, siger Benjamin Stokke til Randers Amtsavis.
Transfervinduet i Danmark og flere lande i Europa lukker i 23.59 fredag aften, men i både Sverige og hjemlandet Norge er der åbent noget tid endnu, hvilket altså øger muligheden for at komme afsted på et senere tidspunkt.
Læs også:Randers-angriber på vej væk: Spøger i norsk klub
Hjemlandet Norge er da også en oplagt destination for angriberen, der har kontraktudløb i sommeren 2021.
Benjamin Stokke har noteret sig for 37 Superliga-kampe og fem scoringer for kronjyderne.
Læs også:Randers-angriber afviser udlejning: Alt skal ikke komme for let
Læs også:Nordmand på rampen: De yderste mandater kan forlade Randers FC
Læs også:Randers sparer småskadet midtbaneslider mod Esbjerg