Randers FC vil gerne af med Benjamin Stokke, og nu ser det ud til, at kronjyderne har fundet en mulig aftager.
Ifølge lokalavisen iTromsø er Tromsø interesseret i Randers-angriberen, men klubben skal formentlig finde de gode overtalelsesevner frem for at lokke Benjamin Stokke hjem. Tromsø rykkede således ud af Norges bedste række i den forgangne sæson og skal dermed spille på anden klasse efter vinterpausen. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Stokke er interesseret i det.
Læs også:Sportschef bekræfter: AGF-profil har afslået kontrakttilbud
Om Tromsø reelt er interesseret i Randers FC-spilleren er dog ikke et spørgsmål. Det bekræfter Benjamin Stokkes agent Stig Lillejord.
- Jeg ved, der er interesse. Hvis de vil have ham, må de blive konkrete. Det har de ikke været indtil videre, sagde agenten i weekenden til den norske avis.
Læs også:Randers-angriber afviser udlejning: Alt skal ikke komme for let
Randers FC er med sikkerhed lydhør, hvis Tromsø melder sig på banen og vil diskutere en pris på Benjamin Stokke, der har halvandet år tilbage af sin aftale med den kronjyske Superliga-klub.
- Januar er altid en mulighed for de spillere, der har lidt langt til spilletid, og det er ikke nogen hemmelighed, at Benjamin Stokke har større ambitioner om spilletid, end vi kan tilbyde lige nu. Derfor er vi åbne for at finde en ny klub til ham, sagde direktør Søren Pedersen til tipsbladet.dk i sidste uge.
29-årige Benjamin Stokke har i 37 Superliga-kampe scoret fem mål for Randers FC. Nordmanden har blot spillet godt en halv time i indeværende sæson.
Læs også:Randers-angriber er skuffet over sig selv: Efteråret var ikke tilfredsstillende
Læs også:Randers-boss slår fast: Den helt store opgave er Saba Lobjanidze
Læs også:OB-talent skal prøvetræne i Premier League-klub