Video : Tipsbladet
Superliga

Ramt af Falk-støvle: Kaiser syet med mere end 20 sting

Dominik Kaiser er blevet syet på kinden af Brøndbys læger og sendt på hospitalet til tjek for hjernerystelse.

Brøndby-spilleren Dominik Kaiser får sandsynligvis et ar i ansigtet den kommende tid.

Tyskeren er blevet syet med mere end 20 sting, efter at han i søndagens opgør mod FC København blev ramt i ansigtet af FC København-spilleren Rasmus Falks støvleknopper.

Det oplyser Brøndbys kommunikationschef, Christian Schultz, til TV2 Sport.

Læs også:Brøndby-træner blåstempler defensiven: FCK fik ikke mange chancer

Brøndbys klublæger har selv syet Kaiser på kinden under venstre øje.

Christian Schultz fortæller desuden, at Brøndby-spilleren er sendt til Hvidovre Hospital for at blive tjekket, da klubben også vurderer, at han måske har pådraget sig en mindre hjernerystelse.

Nærkampen mellem Kaiser og Falk fandt sted midtvejs i anden halvleg, hvor Brøndby førte 2-1. Rasmus Falk blev udvist for sit farlige spil.

Læs også:Solbakken rolig efter Brøndby-bank: Det så meget værre ud tidligere

Brøndby vandt rivalopgøret på eget græs med 3-1.

/ritzau/

Læs også:Slagen Bendtner: Vi kæmpede godt

Læs også:Falk opsøgte Kaiser efter kampen: Det var et uheld

Læs også:Niels Frederiksen i taktisk triumf: Vil i særdeleshed gerne slå FCK