Ragnar Sigurdsson og FC København har flirtet med hinanden mange gange, siden den islandske forsvarsspiller forlod de mangedobbelte danske for præcis seks år siden. Flere gange har muligheden for at genoptage samarbejdet budt sig, men timingen har indtil videre ikke været den rigtige.
Måske er den det nu?
33-årige Ragnar Sigurdsson har for nyligt for ophævet sin kontrakt med russiske FC Rostov, og dermed er islændingen fri på markedet. Det har naturligvis medført spekulationer om FC København, og midtstopperen kommer aldrig til at lukke den dør helt.
Læs også:FCM-boss bekræfter: Vi henter offensivspiller inden for 48 timer
- Jeg havde det rigtig godt i København, og det er én af mine yndlingsbyer den dag i dag. Jeg er åben for det meste, og jeg har et par tilbud på hånden - blandt andet fra Skandinavien og Tyrkiet, siger Ragnar Sigurdsson til visir.is.
I sidste uge kunne tyrkiske medier fortælle, at Trabzonspor gerne vil have fingrene i den tidligere FCK-spiller, og mon ikke, at det er én af de klubber, der har henvendt sig fra Tyrkiet.
I 2015 fastslog Ragnar Sigurdsson i et interview med Tipsbladet, at drømmen var at slutte karrieren i FC København.
Læs også:Brøndby-profil med landsholdsdrømme: Men jeg er slet ikke i betragtning
- Det har altid været min drøm er at komme til en klub i Premier League, og så kunne jeg rigtig godt tænke mig at slutte min karriere i FC København. Jeg elsker FCK, og selv om jeg ikke rigtig har kontakt med nogen på holdet længere, så havde jeg det rigtig godt der. Alle i FCK er gode mennesker, og jeg har aldrig før oplevet at kunne lide alle. Det var meget mærkeligt.
- Og når man kom ud i Parken, så løb vi alle sammen ned mod B-tribunen og klappede til dem og fik klap tilbage. Det var fantastisk. Herovre kan der godt være knald på stemningen til nogle kampe, som lokalopgøret mod Kuban, men det er stadig ikke det samme som i Skandinavien, hvor der vel næsten er den bedste stemning i fodboldverdenen.
- Sektion 12 er bare fantastisk, og det samme er Nedre C. Göteborg havde også rigtigt gode fans, der synger hele kampen. Sådan er det ikke i Rusland. Jeg har godt set, at der stadig hænger et islandsk flag med mit navn på nede i Sektion 12. Det kan jeg godt lide. Det er kærlighed, fortalte Ragnar Sigurdsson, der dengang tørnede ud for FC Krasnodar.
Tipsbladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra Rangar Sigurdsson, men han er ikke vendt tilbage i skrivende stund.
Læs også:Tidligere FCK-stopper ophæver kontrakten i russisk klub
Læs også:Ståle Solbakken har løs aftale med Ragnar Sigurdsson
Læs også:Ragnar Sigurdsson næppe til FC København