Video : Tipsbladet
Superliga

Prøvespiller kom på måltavlen for Randers FC's reserver

Gæstespilleren Laorent Shabani kom på tavlen, da Randers FC sikrede sig førstepladsen i Reserveligaen med sejr over AaB.

Randers FC har i øjeblikket besøg af prøvespilleren Laorent Shabani, der senest har været tilknyttet Malmö FF, og han solgte sig selv på fornem vis, da han var til eksamen mandag eftermiddag for kronjydernes reservehold.

Den svenske offensivspiller kom på måltavlen, da Randers besejrede AaB med 4-2. Kort inden pausen gjorde Laorent Shabani det til 3-0 og sikrede dermed kronjyderne et godt udgangspunkt til anden halvleg. 

Læs også:Riddersholm erkender SønderjyskE-krise: Jeg håber, det går op for folk

Forinden havde Emil Riis bragt Randers FC foran 1-0 på et straffespark, mens Vito Hammershøy-Mistrati, der også scorede i Superligaen søndag, fik netmaskerne til at blafre for anden dag i træk med målet til 2-0.

AaB fik en fremragende start på anden halvleg med to hurtige scoringer, men Randers-spillerne formåede at holde hovederne kolde, og midtvejs i anden halvleg gjorde Emil Riis det til 4-2 med sin anden scoring i kampen.

Læs også:SønderjyskE har kun fået ét point i seks kampe: Situationen er alvorlig

Sejren betyder, at Randers FC's reserver vinder puljen suverænt foran AGF, AaB og Hobro IK. 

Læs også:2. december: Randers-boss gemte Ove Christensens hund på toilettet

Læs også:SønderjyskE-skurk med fælt drop: Jeg havde fået et slag i hovedet

Læs også:Randers sejrer og forværrer negativ stime i Sønderjyske