Der var en grund til, at det lige pludselig skulle gå så hurtigt med at melde AaB's matchfixing-sag ud, at politiet kun lige nåede at informere klubben selv, før den informerede resten af landet. Det fortæller politiet til Ekstra Bladet.
I AaB undrer de sig over, at klubben først selv fik det at vide, kort før politiet udsendte en pressemeddelelse. Og i det hele taget blev AaB'erne taget på sengen, da politiet henvendte sig i går.
Læs også:Avis: Her er hændelsen i AaB-kamp, der undersøges af politiet
- Jeg ved ikke med sikkerhed, om andre i klubben har haft kendskab til sagen før, men min tid her er gået med alt muligt andet i forhold til genstarten af Superligaen, så jeg tror, alle i klubben ligesom mig blev meget, meget overraskede over det her i går. Det er min klare oplevelse, at vi alle er lidt chokerede, sagde sportschef André Inge Olsen til BT tidligere.
Avisen mente også at vide, at det skyldtes, at medier var begyndt at grave i sagen, og det bekræfter politikommissær Troels Jul Kjærgaard over for Ekstra Bladet.
Læs også:Medie: Sekscifret beløb blev udbetalt efter Okore-advarsel
- Det gjorde vi, fordi vi efterhånden modtog mange henvendelser fra medieverdenen, og med pressemeddelelsen ville vi imødekomme så mange som muligt på én gang, siger Jul Kjærgaard.
Han gentager samtidig, hvad der lå fast i forvejen: Sagen handler om én specifik hændelse, altså ikke en hel kamps resultat, og politiet har ikke sigtet nogen endnu.
Flere medier mener at vide, at sagens kerne er et gult kort til Jores Okore i overtiden, som der blev spillet usædvanligt mange penge på. Spilleren har dog hverken været til afhøring eller er blevet sigtet.
Læs også:Avis: Matchfixing-undersøgelse kan lokaliseres til Okores hjemstavn
Læs også:Her er anmelderen af mulig matchfixing i AaB: Jeg kan bekræfte, det var mig
Læs også:AaB vidste intet om matchfixing-anmeldelse: Vi er alle chokerede