Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 20.45
Spillested: Aalborg Portland Park
Dommer: Sandi Putros
På TV: 3+
Hashtag: #aabagf #sydbankpokalen
Holdnyt:
AaB:
De kom med i mesterskabsspillet på yderste mandag, og søndag fik AaB da heller ikke hentet ind på AGF på tredjepladsen, da aarhusianerne vandt med 3-2 over netop AaB. Dermed ser det meget svært ud for nordjyderne at få fat i AGF, der er ni point foran med 10 runder i mesterskabsspillet.
Derfor er pokalturneringen vigtig for AaB, der ved at vinde turneringen dels sikrer sig en titel, dels får en europæisk plads. Men det er netop AGF, der skal besejres i denne deja-vu kamp i Aalborg.
Lucas Andersen startede på bænken senest, men han bør være klar til at spille fra start for AaB.
Rasmus Thelander er skadet. Mathias Ross er tilbage fra skade.
AGF:
Det dufter dejligt af medaljer i Aarhus, hvor AGF lige nu ligger nummer tre og med fire points afstand ned til Brøndby på fjerdepladsen. Men ud over ligaen er der også mulighed for at spille sig i Europa, hvis holdet er i stand til at komme fra Aalborg med en sejr og vinder pokalturneringen.
Læs også:Pokal-optakt: SønderjyskE - AC Horsens
AGF har ikke vundet noget i over 20 år, og det er derfor en glimrende mulighed for David Nielsen for at skrive sig ind i aarhusianernes historiebøger, hvis han kan hive en titel til Aarhus.
Casper Højer Nielsen var ikke med i opgøret søndag, da han var i karantæne, og det samme gjorde sig gældende for Nicolai Poulsen. De to er klar til at spille pokalopgøret mod AaB, mens David Nielsen måske fortsat er uden Mustapha Bundu, der sad over med en skade i Aalborg.
Karantæner:
AaB: Ingen
AGF: Ingen
Bud på startopstillinger:
AaB (4-3-3): Rinne - Pallesen, Okore, Ross, Ahlmann - Fossum, Christensen, Olsen - van Weert, Kusk, Andersen
AGF (4-3-3): Eskelinen - Munksgaard, Backman, Tingager, Højer - Amini, Poulsen, Blume - Thorsteinsson, Mortensen, Ankersen
Profilen:
Lucas Andersen fik en halvleg på banen, men det var nok mod AGF til at komme på tavlen. Desværre for Andersen og AaB endte det med et nederlag. Pokalturneringen er udover at være en chance for at vinde noget også den mest realistiske mulighed for at komme i Europa for AaB, og derfor bør Lucas Andersen være med fra start. Også med tanke på, at han har karantæne til næste Superliga-kamp.
Læs også:Stærke FCK-reserver delte med FC Nordsjælland
Vidste du, at..:
Semifinalen er en kamp mellem to af de hold, der har stået i flest pokalfinaler. AGF og FC København har været i 12, mens Brøndby og AaB har været i 11. AGF har ni pokaltitler, mens AaB bare har vundet tre af de 11 finaler, holdet har været i.
Dom:
Det bliver et meget spændende opgør mellem to gode hold. Vi har lige set AGF være bedre end AaB, men det kan sagtens gøre en forskel, at AaB formentlig gør brug af Lucas Andersen fra start, ligesom Tom van Weert og Kasper Kusk får lov at spille med Andersen fra opgørets begyndelse. De to blev pillet i pausen i søndags, da Lucas Andersen blev indskiftet - msåek for at spare dem til dette opgør.
AGF får også et par folk tilbage fra karantæne, og David Nielsen kan rotere på et par pladser.
Vi tror på en velspillende og underholdende kamp med masser af chancer. Det ender 2-2 og går hele vejen til straffesparkskonkurrence. Denne gang trækker AaB det længste strå og spiller sig i endnu en pokalfinale.
Tidligere indbyrdes kampe:
Læs også:AGF-målskytte: Blev unødvendigt spændende til sidst
Læs også:AGF-højreback vikarierede i venstre side: Det var rigtig godt
Læs også:AGF slutter grundspillet med sejr i Aalborg