Stephan Andersen kunne tidligere i denne uge fortælle, at han ikke stod til at fortsætte i FC København, men i stedet blot holdt formen ved lige hos Ståle Solbakken.
Læs også:Langtidsskadet FCK-duo tilbage på træningsbanen
Det var nok ikke helt sandt, da han sagde det.
I hvert fald har FC København netop meldt ud, at Stephan Andersen har forlænget sin aftale med FC København frem til sommeren 2021.
Det lå i kortene, at den 38-årige målmand skulle ud og lede efter et eventyr, men i stedet står han nu til at blive klubbens tredjevalg på målmandsposten efter Karl-Johan Johnsson og Sten Grytebust.
- Stephan er først og fremmest stadig en rigtig dygtig målmand, der altid leverer 100 procent på træningsbanen og i de kampe, han har fået. Han har vist en kæmpe dedikation i sit arbejde for at komme tilbage efter den alvorlige skade, han fik i maj, og han er nærmest første mand inde til træning hver dag, siger Ståle Solbakken om forlængelsen.
Stephan Andersen siger.
- Det er en rigtig god løsning for mig. Jeg havde andre muligheder efter den tidligere aftale løb ud, men jeg har hele tiden haft et ønske om at fortsætte i FCK, hvor jeg trives supergodt i hverdagen.
- Jeg er stadig ambitiøs og har masser af sult efter at spille fodbold, så jeg er motiveret for at yde mit bedste hver dag og holde alle i målmandsteamet skarpe med sund konkurrence. Jeg er ikke den yngste på holdet mere, men jeg har noget erfaring og knowhow, jeg kan bidrage med – og så kan jeg jo stadig godt tage med hænder, når det er nødvendigt.
Andersen har tidligere spillet for Hvidovre, AB, Charlton, Brøndby, Evian, Real Betis og Go Ahead Eagles. Han har 30 landskampe for Danmark på cv'et.
Læs også:Overrasket FCK-boss: Forhandler med nogle, vi knap har hørt om
Læs også:Ingen kontrakt med FCK: Stephan Andersen møder stadig op til træning
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere