Video : Tipsbladet
Superliga

Overraskelse i Brøndby: 18-årigt talent nærmer sig startopstilling

Den tidligere AB-spiller Anis Ben Slimane har gjort det rigtig godt for Brøndby, siger træner Niels Frederiksen.

Når Brøndby på søndag tager hul på forårssæsonen i superligaen kan det være med en debutant på banen mod OB.

I hvert fald skriver Brøndby-fanmediet 3point.dk, at midtbanespilleren Anis Ben Slimane er tæt på startopstillingen og dermed sin første superligakamp.

Læs også:Brøndby-ejer: Vi har ikke været gode nok til at scoute og rekruttere

- Ja, det er han. Det er han ikke så langt fra. Jeg vil ikke stå og afsløre det her. Men han har gjort det godt i vores opstart. Vi synes, han har gjort det på toppen af det, vi kunne forvente. Han har gjort det rigtig fint. Ham har vi været positivt overraskede over, siger Brøndbytræner Niels Frederiksen til 3point.dk.

Anis Ben Slimane har trænet med førsteholdet i sæsonoptakten, hvor han altså har imponeret, men er endnu ikke officielt rykket op på seniorniveau. Til gengæld har han spillet 10 kampe i U19-ligaen i denne sæson.

Læs også:SønderjyskE sejrede i generalprøve mod reservespækket Brøndby-hold

Han kom til Vestegnen i 2019 fra AB, hvor han spillede i ungdomsårene.

Brøndby spiller første kamp i forårssæsonen søndag klokken 18.00 på udebane mod OB.

Læs også:Bør Superliga-holdene blive væk fra Tyrkiet? - Dubai er i en liga for sig

Læs også:OB-træner: Der er en grund til, at oliesheikerne ville betale for Kadrii

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub