Optakt: Viborg FF - FC Vestsjælland
Illustration
Superliga

Optakt: Viborg FF - FC Vestsjælland

Sæsonens andet opgør mellem de to oprykkere ligner en tæt affære mellem Ove og Ove. Hvordan skal det dog gå fredag aften i Viborg?

Status:
Det er blevet tid til sæsonens andet Ove- og oprykker-opgør, når Viborg tager imod FC Vestsjælland fredag aften. Begge hold er fortsat fint kørende, og det skal blive interessant at se, hvordan dramaet folder sig ud i det midtjyske fredag. 

Viborg kommer til kampen efter en fin uafgjort kamp i Brøndby, og holdet ligger aktuelt på femtepladsen med 17 point for 12 kampe. Fortsætter det pointsnit, vil man ende på over 45 point, hvilket må være garanti for overlevelse i Superligaen. Der er dog lang vej igen, så hver kamp tæller for viborgenserne, der gerne skal have point i en kamp mod den anden oprykkerklub for at holde trit med de øvrige hold i den tætte liga, der er sværere at stole på end en sporhund uden lugtesans. 

I FC Vestsjælland er temaerne de samme som i Viborg. Holdet har skrabet lige så mange point sammen indtil videre, så både top og bund er inden for rækkevidde for den ambitiøse Slagelse-klub. Senest tog man en fin skalp mod Esbjerg, og nu er turen altså kommet til Viborg, hvor der er revanche til gode. 

Viborg vandt det seneste opgør med 2-0, og i det hele taget har viborgenserne et fint tag på Ove Pedersens mandskab. De seneste tre indbyrdes opgør i Viborg har budt på to Viborg-sejre og en 0-0-kamp, og seneste Vestsjælland-sejr over de grønne er tilbage i foråret 2012. 

Form i Superligaen:
Viborg FF: V-U-V-T-U
FC Vestsjælland: V-T-T-U-V 

Dom:
Begge hold har vist resultatmæssig ustabilitet med sejr, uafgjort og nederlag inden for de seneste tre kampe, så det er svært at kloge sig på udfaldet i fredagens kamp. Den slags piveri kan man dog ikke gemme sig bag, når man skal fælde en dom, så vi byder på, at Viborgs stærke hjemmebane (kun ét nederlag i sæsonen) bærer Ove Christensens tropper til sejr. 1-0. 

Spil på kampens resultat hos TonyBet – klik her

Bud på startopstillinger:
Viborg FF (4-4-2):  Peskovic – Gotfredsen, Rask, Ogunbiyi, P. Nielsen – Stankov, Thorsen, Rømer, Nagel – Dalgaard, Mensah 

Skader: Lerager, Grønning, Egeris
Karantæner: Poulsen 

FC Vestsjælland (4-4-2): Mikkelsen – Lund, Nielsen, Bozga, Lumb – Dal Hende, Madsen, Bertolt, Festersen – Borges, Sørensen

Skader: Petersen
Karantæner: Ingen 

På tv: Fredag klokken 18.30 på TV3 Sport 1 

Tjek de seneste spilforslag fra Tipsbladets spilekspert – klik her