Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Nature Energy Park, Odense
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #obach #sldk
Holdnyt:
OB:
Efter det skuffende hjemmebane-nederlag til AGF, var smilene meget brede, da OB på udebane sænkede Superligaens tophold, FC Midtjylland i seneste runde. En solid og taktisk stor præstation hev sejren hjem med Bashkim Kadriis scoring som kampens eneste.
De tre point sendte på samme tid OB op som nummer fem - kun tre point efter 3. pladsen. Træner Jakob Michelsen udtrykte efter sejren naturligvis stor glæde og et håb om, at triumfen nu vil sætte OB i gang med en række af gode præstationer efter en periode, hvor følelsen har været, at spillet har været til mere end afkastet af point.
Det skal nu gå ud over AC Horsens, som OB har vundet over de seneste tre gange i Odense.
Til kampen er en række spillere dog tvivlsomme på grund af skader. Bashkim Kadrii og Janus Drachmann sad begge over OB-træningen onsdag, men trænerstaben har været fortrøstningsfulde i forhold til at profilerne bliver klar. Derudover er der tvivl om Issam Jebali, Jacob Laursen og Moses Opondo imens, at Troels Kløve og Ryan Laursen ikke bliver klar på grund af skader.
Og så er Marco Lund i karantæne
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
AC Horsens:
AC Horsens-spillere og ledere var i det røde felt, da dommer Jakob Kehlet tildelte Esbjerg fB et straffespark i de døende minutter af den seneste spillerundes kamp. Straffesparket blev eksekveret med scoring til følge, hvilket betød, at AC Horsens udsigt til sejr blev spoleret og at parterner gik fra banen med et point.
Så nu er faktum, at AC Horsens ikke vundet tre kampe i træk og kun en gang i de seneste syv kamp sat tre point på kontoen. Klubben ligger nummer 12 i tabellen, så sejren er efterhånden ved at være tiltrængt.
Torsdag var der dog succes, da klubben spillede sig videre i Sydbankpokalen med en 2-1-sejr over Thisted i en uge, hvor manager Bo Henriksens navn er dukket op som et emne til landstrænerposten på Færøerne.
Til kampen på Fyn kommer AC Horsens atter til at mangle Nicolai Brock-Madsen, der er på skadeslisten - og så er Michael Lumb i karantæne. Til gengæld er angriber Jannik Pohl tilbage efter endt karantæne
Karantæne:
OB: Marco Lund
AC Horsens: Michael Lumb
Bud på startopstillinger:
OB (3-5-2): Christensen - Leeuwin, Tverskov, Juel Andersen - Greve, Opondo Drachmann, Thomasen, Madu - Kadrii, Svendsen.
AC Horsens (4-4-2): Lansing - Nymann, Kiilerich, Ludwig, Frantsen - Prip, Jacobsen, Hansson, Thorsen - Pohl, Okosun
Profilen:
Det er svært at komme uden om Bashkim Kadrii, der efter sit matchvindende mål mod FC Midtjylland da også blev udråbt som holdets talisman af træner Michelsen. Kadrii er topscorer med sine nu fem sæsontræffere. Men Kadrii har kun en gang scoret i Odense i denne sæson, hvilket ligger helt tilbage til spillerunde 2, da Lyngby Boldklub blev sendt hjem med et 4-1-nederlag. Men mon ikke, der kommer til at falde flere forsøg på igen at få fansene til at juble fra angriberens fødder søndag eftermiddag?
Vidste du, at..:
OB har holdt målet rent i fire af de fem seneste Superliga-kampe og i seks af de seneste otte kampe.
Dom:
OB har med sejren ude over topholdet fået et fremragende boost, og så hjælper det nok også, at holdet de seneste tre gange har vundet over AC Horsens i Odense. Ingen tvivl skal der i hvert fald være omkring, at OB kommer til at løbe på banen som klare favoritter til sejren på trods af de skadede spillere.
AC Horsens kan dog være svære at bryde op på udebane, hvor taktikken som regel er at stå dybt og håbe på succes i kontraspillet.
OB har dog kræfterne og dygtigheden til at bryde Horsens-defensiven op og tager en ny sejr over Horsens - vi tipper 2-0 til de stribede fra Fyn.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: