Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Anders Poulsen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcmrfc
Holdnyt:
FC Midtjylland:
FC Midtjylland og Brian Priske fører Superligaen, og det gør man med sikkerhed også efter 13. runde, selv hvis det ender i en skuffelse mod Randers. Den luksus har man tilspillet sig ved at levere gode resultater, så man før 13. runde havde et forspring på fire point til FC København.
De danske pokalmestre vandt senest med 2-1 ude over Silkeborg, og dermed kom man tilbage på sporet efter tre kampe - inklusiv en pokalkamp - der kastede to nederlag og en uafgjort af sig.
Marc Dal Hende og Tim Sparv er ude med mindre skader, mens Frank Onyeka er væk med karantæne. Ude er også Zsolt Korcsmar og Kristian Riis.
Sory Kaba vender tilbage, da han har overstået sin karantæne.
Randers FC:
Kronjyderne ligger ganske imponerende på en tredjeplads i Superligaen før 13. runde, og den plads indtager Thomas Thomasbergs hold i høj grad, fordi man har vundet imponerende fem Superliga-kampe i streg.
Tæller man pokalturneringen med, er det syv kampe i træk, kronjyderne har vundet, og sådan noget giver selvsagt masser af selvtillid.
Læs også:Esbjerg fB blev tilbudt Sven-Göran Eriksson
Randers FC kommer til opgøret med en stort set skadesfri trup. Kun Issah Salou kan være ude med en ankelskade, som har holdt ham fra banen noget tid. Simon Graves har spillet på reserveholdet, og også Mathias Nielsen er kommet godt tilbage.
Saba Lobjanidze blev skadet i landsholdspausen, og selv om han er med i kamptruppen, er det uvist, om han spiller opgøret.
Tre point vil ikke kun sende Randers på tredjepladsen - det vil også sikre klubben flere tv-penge, end man aktuelt står til. Men det kræver en sejr.
Karantæne:
FC Midtjylland: Frank Onyeka
Randers FC: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen - Andersson, Sviatchenko, Scholz, Dyhr - Cajuste, Evander - Mabil, Marcondes, Anderson - Kaba
Randers FC (4-4-2): Carlgren - Thomsen, Piesinger, Marxen, Kopplin - Kallesøe, Rømer, Lauenborg, Lobjanidze - Riis, Egho
Profilen:
Emiliano Marcondes er kommet godt tilbage i dansk fodbold. Den tidligere FC Nordsjælland-spiller - der er lejet i Brentford - scorede sit første mål i Ulvetrøjen, da klubben vandt ude mod Silkeborg. Efterhånden som han kommer i bedre og bedre form, kan man også forvente mere og mere produktion. Og mon ikke Marcondes kommer i centrum igen.
Læs også:AaB'er tilbage efter tre måneders skadespause: Nu kan jeg bare køre på
Vidste du, at..:
Der er ikke meget hjælp at hente i statistikken for Randers FC, når holdet gæster MCH Arena og FC Midtjylland. 20 Superliga-kampe har bare kastet én Randers-sejr af sig. Det var tilbage i foråret 2009, altså mere end 10 år siden. Bare fire gange har Randers fået uafgjort med hjem, mens 15 kampe er blevet tabt.
Dom:
Randers kommer ind til opgøret i strålende form, men det er et sted, hvor kronjyderne normalt bliver trynet. Så selv om der er få skader, og træner Thomas Thomasberg kan stille med sine foretrukne 11, er det svært at se klubben få point i Herning.
FC Midtjyllands spil og fysik plejer at trumfe, når Randers kommer til byen. Og det tror vi også sker igen mandag. 2-0 til hjemmeholdet.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Priske om cheftrænerrollen i FCM: Fedt med lederskab
Læs også:FCM-assistent døjer med følger af hovedskader: Har aldrig haft problemer før
Læs også:Bét for Randers FC: Saba Lobjanidze vender skadet hjem
Læs også:Thomasberg: Vi skal sælge for millioner for at nå fordums spillerbudget