Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 20.00
Spillested: Telia Parken, København
Slutspil: Mesterskabsspillet
Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen
På TV: Canal 9
Hashtag: #fckaab #sldk
Holdnyt:
FC København:
Det trækker mere og mere op til, at FC København ikke genvinder det danske mesterskab.
Søndag tabte løverne yderligere et skridt i guldkampen, da det blot blev 1-1 på udebane mod FC Nordsjælland, og Ståle Solbakkens mandskab var tilmed heldige med at få et enkelt point med hjem. Hjemmeholdet skulle indiskutabelt have vundet den kamp.
Nu venter en hjemmekamp mod AaB, som var det første hold i sæsonen til at få skovlen under FC København. Det var i ottende runde, hvor FCK kom med lutter sejre i bagagen.
Ståle Solbakken har stillet med det samme hold fra start i de tre kampe siden coronapausen, men nordmanden har varslet ændringer mod AaB som en konsekvens af det tætte kampprogram.
FC København må undvære de skadede Dame N'Doye, Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Robert Mudrazija og Viktor Fischer.
AaB:
Nordjyderne har mange spændende spillere i offensiven, men de blev pakket fuldstændig sammen af FC Midtjylland i seneste kamp.
Uden en karantæneramt Lucas Andersen var der ikke bid i AaB, der ikke ramte målet en eneste gang mod Superligaens tophold. Offensivt kan det kun gå bedre onsdag aften i nationalarenaen, hvor anføreren er tilbage fra karantæne.
Læs også:Skadet AaB'er er tilbage på træningsbanen: Det ser virkelig positivt ud
0-2-nederlaget til FC Midtjylland betyder, at AaB reelt ikke har så meget at spille for i Superligaen i den resterende del af sæsonen. Der er ti point op til AGF på tredjepladsen, og det kan holdet næppe indhente. Derfor vil der uudngåeligt være et stort fokus på pokalfinalen den 1. juli mod SønderjyskE, hvor en sejr vil udløse europæiske billetter.
Rasmus Thelander og Frederik Børsting træner med igen i AaB, men onsdagens opgør falder for tidligt for dem begge to, der dermed ikke er med i bussen til hovedstaden. Kasper Kusk sidder over på grund af familieforøgelse.
Karantæner:
FC København: Ingen
AaB: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Johnsson - Bartolec, Nelsson, Papagiannopoulos, Bengtsson - Biel. Zeca, Falk, Stage - Santos, Daramy
AaB (4-3-3): Rinne - Pallesen, Okore, Ross, Ahlmann - Fossum, Christensen, Olsen - van Weert, Tengstedt, Andersen
Profilen:
FC København giver et par friske kræfter chancen mod AaB, og man må gå ud fra, at Michael Santos starter inde i angrebet. Uruguayaneren scorede to mål senest, FC København mødte AaB i Telia Parken, og han har dermed gode minder at tænke tilbage på. Til gengæld kan Santos også tænke på, at han ikke har scoret i Superligaen siden netop det opgør.
Vidste du, at..:
AaB har vundet tre pokalfinaler i Parken, men på mange måder er nationalarenaen et skrækkeligt sted at spille for nordjyderne. I hvert fald i Superliga-sammenhæng, hvor det ikke er blevet til en udesejr over FC København i 13 år.
Dom:
AaB tørster efter at bryde den forfærdelige statistik fra udekampene mod FC Købehhavn, og med løvernes tidligere svipsere i denne sæson in mente, kan det være, at tiden er inde for gæsterne. Så skal de bare gøre det noget bedre end mod FC Midtjylland.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Brænder kogepladen på Jakob Michelsens røv?
Buddet herfra er, at det bliver en lige kamp onsdag aften, som til sidst falder ud til FC Københavns fordel, som det plejer. 2-1 til hjemmeholdet.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:FC København med god nyhed: Jonas Wind tilbage i træning på torsdag
Læs også:Optakt: Randers FC - Hobro IK
Læs også:Optakt: AC Horsens - Esbjerg fB