Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Ceres Park, Århus
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #agfhob #sldk
Holdnyt:
AGF:
Det holdt hårdt, men AGF kom fra land i foråret med en sejr. AC Horsens lagde ellers et tungt pres til sidst, men gæsterne fra Århus klarede skærene på den svære bane. Dermed fik holdet den optimale start på 2020.
For det var nemlig AGF’s første kamp i år. Efter klubben måtte udskyde forårspremieren mod Randers FC, kom den endelig i gang i mandags i Horsens – som den sidste i Superligaen.
Der skulle dog ikke være nogen grund til at frygte for endnu en udsættelse fredag aften. Direktør Jacob Nielsen forsikrede i hvert fald i god tid om, at AGF har taget de nødvendige forholdsregler, og at kampen bliver spillet. Bagefter udskifter klubben så græstæppet på Ceres Park, for den er ikke tilfreds med det nuværende.
Mustapha Bundu udgik i Horsens-kampen, men forventer selv, at han er kampklar fredag. Desuden må Mustafa Amini og Jon Dagur Thorsteinsson bejle til startpladser, efter de begyndte forårspremieren på bænken, da de har døjet med skadet.
Zach Duncan har overstået sin karantæne og er ikke i kamptruppen. Om han er skadet eller valgt fra, har AGF ikke ønsket at fortælle på sin hjemmeside. Juelsgård og Gift Links er ej heller i kamptruppen.
Hobro IK:
Det er godt nok ved at være lang tid, siden Hobro har vundet en gældende fodboldkamp. Vi skal tilbage til 15. september, og siden har holdet 13 Superliga-runder uden at hente tre point. Det har desuden kun fået seks uafgjorte i samme periode.
Hobro har otte point op til AC Horsens, og det bliver svært at hente. Derfor gælder det først og fremmest om at holde Esbjerg fB og Silkeborg IF under sig. Så længe det lykkes, rykker man i hvert fald ikke direkte ned, og så må man afgøre sin skæbne i to playoffkampe.
Udfordringen for Hobro er, at holdet både lukker for mange mål ind og scorer for få. Bedre bliver det ikke af, at en af holdets farligste spillere, Edgar Babayan, har karantæne i kampen mod AGF. Christian Cappis er til gengæld tilbage fra karantæne.
Offensivspilleren Mads Hvilsom er også ude, da han er skadet og måske slet ikke kommer på banen igen i denne sæson. Julian Kristoffersen er tilbage i kamptruppen.
Karantæne:
AGF: Ingen
Hobro IK: Edgar Babayan
Bud på startopstillinger:
AGF (4-3-3): Eskelinen – Munksgaard, Backman, Tingager, Højer – Amini, Poulsen, Blume – Bundu, Mortensen, Ankersen
Hobro IK (4-4-2): Rask – Bøge, Jakobsen, Minor, Haarup – Sabbi, Brix-Damborg, Cappis, Thychosen – Kirkevold, Louati
Profilen:
Det her kan meget vel blive Oliver Thychosens chance. Babayan har karantæne, og Hobro har desperat brug for nogle mål. Kan Thychosen levere end en scoring eller en assist, har han i hvert fald gjort sit for at anbefale sig selv til næste runde.
Vidste du, at..:
David Nielsen har en glimrende indbyrdes statistik mod Peter Sørensen. Hans hold har kun tabt én af ni opgør mod Sørensens mandskaber, og Nielsen har hentet 2,22 point i snit i kampene.
Dom:
Banen kommer næppe til at vinde nogen priser for årets bedste, men AGF viste i mandags, at det ikke nødvendigvis betyder noget. Holdet kan godt knokle sig til sejren.
Det kan meget vel blive nødvendigt igen denne gang. For Hobro har været et bøvlet hold at spillet mod i det meste af sæsonen og kommer til Århus med alt at spille for.
Vi tror, at AGF klarer skærene igen og vinder 2-1.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: