Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 17.00
Spillested: Aalborg Portland Park, Aalborg
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #aabagf #sldk
Holdnyt:
AaB:
Det er svært at forestille sig, at AaB glider ud af top 6, men muligheden eksisterer stadig helt derude, hvor det kun er de teoretiske tanker, der opholder sig. AaB har tre point ned til Randers FC på syvendepladsen, så det kræver først og fremmest, at AaB taber til AGF, og Randers slår FC København i Parken.
Derudover skal Randers hente mindst syv mål på AaB på én runde. Det sker næppe. Som anfører Erik Marxen selv sagde efter nederlaget til Hobro IK i seneste runde: Det er slut.
Dermed kan AaB så småt begynde at glæde sig til det sjove slutspil. Men allerede nu kan perspektiverne se vidt forskellige ud, alt efter hvordan det går søndag eftermiddag. Lige nu er der seks point op til netop AGF på tredjepladsen. Med en AaB-sejr er holdet i den grad en del af bronzekampen; med et nederlag ser det meget svært ud.
Tom van Weert vender tilbage fra karantæne, men omvendt indtager Mathias Ross hans plads i skammekrogen. Rasmus Thelander og Magnus Christensen sad desuden ude mod Esbjerg i seneste runde, men det er ventet, Magnus Christensen er tilbage.
Anfører Lucas Andersen kom til gengæld på banen mod EfB og må nærme sig en tilstand, hvor han kan starte inde. Dog er det ventet, at profilen endnu engang starter ude og får en rolle senere i kampen.
AGF:
AGF har sit på det tørre før sidste runde af grundspillet. Holdet er sikkert på at opfylde målsætningen om en plads i top 6, og nu handler det kun om, hvorvidt sæsonen skal ende rigtig godt med medaljer og Europa League-kvalifikation eller moderat godt som nummer fire-seks.
De hviie kan så godt som hægte AaB af i kampen om bronze, hvis de vinder i Aalborg. I så fald skal AaB hente ni point og overhale både AGF, FC Nordsjælland og Brøndby IF på ti runder. Så selv om AGF ikke har nogen top 6-kvaler, har holdet altså god grund til ikke at slække på indsatsen.
Cheftræner David Nielsen er dog tvunget til at rokere i forsvaret for tredje kamp i streg. Casper Højer har karantæne, og han ville som udgangspunkt blive formentlig erstattet af Alex Gersbach, men australieren er ude med en mindre skade, så det lader til at Jesper Juelsgaard bliver løsningen.
Læs også:Tingager inden to AaB-opgør: Ingen grund til at slække på noget
Derudover må Nielsen også blande kortene på midtbanen, hvor Nicolai Poulsen ligeledes afsoner karantæne, og hvor hans mest oplagte afløser, Zach Duncan, er skadet. Korsbåndet røg i første post-corona-kamp mod Randers, og forude venter en lang pause for den unge australier.
Karantæne:
AaB: Mathias Ross
AGF: Nicolai Poulsen, Casper Højer
Bud på startopstillinger:
AaB (3-4-1-2): Rinne – Bærtelsen, Okore, Pedersen, - Pallesen, Christensen, Fossum, Klitten - Olsen – van Weert, Kusk.
AGF (4-3-3): Eskelinen – Munksgaard, Backman, Tingager, Juelsgård – Amini, Hvidt, Blume – Bundu, Mortensen, Ankersen
Profilen:
Med mindre David Nielsen går over i den 4-4-2, som han har talt varmt om, får Benjamin Hvidt formentlig en plads fra start søndag eftermiddag. Den 20-årige midtbanemand er en af klubbens egne talenter, og han har spillet fire Superliga-kampe i denne sæson. Det er med at gribe chancen, når man får den.
Vidste du, at..:
Kampen er opgør nummer 140 mellem AaB og AGF i Danmarksturneringens historie. Førstnævnte har en solid føring med 34 sejre, 18 uafgjorte og 18 AGF-sejre.
Dom:
Selv om AaB har det historiske overtag, har AGF vundet de tre seneste indbyrdes opgør med 1-0, 2-0 og 3-0. Vi undlader dog at gætte på 4-0 i denne omgang.
Vi tror på, at AaB får sat prop i nederlagsstimen mod AGF og tager en uafgjort, som hverken er rigtig godt eller rigtig dårligt for nogen af holdene. 1-1.
Læs også:Superligaens mest uheldige spiller: Satser stærkt på ny kontrakt i Danmark
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 25. spillerunde
Læs også:Avis: David Nielsen-assistent forlader AGF