Video : Tipsbladet
Superliga

Okkels Efter 10 kampe uden sejr: Vi har det allesammen forfærdeligt

Silkeborg IF måtte igen forlade banen med et nederlag, da gæsterne fra Lyngby tog alle tre point med en sejr på 2-3.

Søndag eftermiddag måtte Silkeborg IF for tiende gang i sæsonen forlade grønsværen uden at kunne hæve begge arme i vejret - jyderne blev nemlig besejret med 2-3 af Lyngby.

Det startede ellers rigtig fornuftigt for Silkeborg. For blot anden gang i sæsonen kunne man gå til pause med en føring, men i anden halveg forsvandt gnisten fra Silkeborg-mandskabet. Det udnyttede Lyngby, der overtog kampen og endte med at vinde opgøret.

Hvorfor kampen pludselig ændrede karakter, og hvorfor SIF-mandskabet pludselig mistede gejsten, prøvede Silkeborgs Jeppe Okkels at sæte ord på efter kampen:

– Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at der måske sidder noget mentalt i os, at vi ikke har vundet i ti kampe. Det kan være, at man bliver nervøs og forkrampet i anden halvleg. Vi lukker Lyngby ind i kampen og så kan man mærke “åh nej, nu glipper det igen”, sagde målscorer Jeppe Okkels til Silkeborgs hjemmeside efter kampen.

Læs også:Lyngby glæder sig over udesejr: Nu skal vi ikke høre på det længere

Men selvom Okkels prøver at sætte fingeren på, hvad der gik galt, så mener han alligevel, at Silkeborg-truppen, i pausen, var sikre på, at det var i dag den første sejr skulle komme.

– Vi har det alle sammen forfærdeligt. Vi sidder jo med tro på i pausen, at det er i dag, at vi får den første sejr. Det er sgu tungt at tabe igen på grund af en dårlig anden halvleg, sagde Silkeborgs venstre kant, der dog trods nederlagt godt kan reflektere over sin egen indsats, hvor han i dag havde flere rigtig gode aktioner, blandet andet målet til 1-1 i første halveg.

Læs også:Angriber var tæt på at forlade SIF: Det er skørt, som tingene udvikler sig

– Jeg har altid selv synes, at jeg har været bedst på venstrekanten, det viser mit mål også i dag. Så det var dejligt at vise Kent det, men samtidig er jeg også skuffet over, at jeg ikke kan vise noget mere i anden halvleg og vise noget mere stabilitet over hele kampen.

Med søndagens nederlag er Silkeborg nu for alvor isoleret på sidstepladsen i Superligaen, da Esbjerg hjemme vandt 3-1 over Brøndby.

Læs også:Frygteligt nyt for Silkeborgs offensive es: Har revet korsbåndet over

Læs også:Silkeborgs teenage-angriber tørster efter spilletid: Jeg er frustreret

Læs også:Mismodige Silkeborg-fans har fået nok: Vi er til grin