Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Norske vicemestre køber FC Midtjylland-spiller

Sammy Skytte bytter FC Midtjylland ud med Bodø/Glimt. Danskeren skifter med øjeblikkelig virkning til de norske vicemestre.

Som tipsbladet.dk kunne afsløre mandag, skifter midtbanespilleren Sammy Skytte fra FC Midtjylland til Bodø/Glimt. De norske vicemestre har netop offentliggjort købet af den 23-årige midtbanemand.

Sammy Skytte har aldrig optrådt for FC Midtjylland. I stedet har han været udlejet i to omgange, først til AC Horsens og senest til Stabæk, og i den norske klub gjorde han så god en figur, at Bodø/Glimt fik øjnene op for ham. 

Læs også:Kasser på samlebånd: Se alle Superliga-rundens mål

23-årige Sammy Skytte har underskrevet en fire-årig aftale i Norge.

- Han har en meget spændende fysik, som vi tror, vi kan videreudvikle. Han er en fysisk midtbanespiller, som kan bidrage på mange områder. Han kan dække alle tre positioner på midtbanen, siger Bodø/Glimts sportslige leder Aasmund Bjørkan til klubbens hjemmeside. 

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 22. spillerunde

I Bodø/Glimt bliver Sammy Skytte genforenet med Kasper Junker, som var udlejet til Stabæk på samme tid som den tidligere Silkeborg-spiller. Allerede i januar købte den norske klub Junker i AC Horsens, og nu følger Sammy Skytte trop. 

Ligaen i Norge sparkes først i gang i starten af april, og dermed har Sammy Skytte god tid til at lære sine nye holdkammerater at kende. Til sommer står den på europæisk deltagelse for Bodø/Glimts vedkommende. 

Læs også:Se Paulinhos vanvittige returløb: Babayan jagtet med 36,2 km/t

Læs også:Avis: FC Midtjylland vil opkøbe klub og sikre spilletid til talenterne

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FCK er milevidt fra mesterskabet