I maj sidste år blev Harvey Elliott den yngste Premier League-spiller i historien, da han optrådte for Fulham i en alder af blot 16 år og 30 dage.
Liverpool hentede samme sommer den unge kant, og han har allerede vist prøver på sit enorme potentiale i ni førsteholdskampe for The Reds.
Resten af denne sæson skal stortalentet imidlertid spille i Englands næstbedste række, da Liverpool og Blackburn i transfervinduets allersidste timer er blevet enige om en lejeaftale.
Det bekræfter klubberne fredag.
Liverpool har fredag også sendt Ben Woodburn på leje i Blackpool og Harry Wilson på leje i Cardiff.
Harvey Elliott has joined Blackburn @Rovers on loan for the remainder of the 2020-21 season.
Best of luck this season, Harvey
— Liverpool FC (@LFC) October 16, 2020