Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Hollandsk forsvarsspiller skifter til Silkeborg

Kees Luijckx rykker væk fra Sønderjyske og skal nu tørne ud for Silkeborg.

Den hollandske forsvarsspiller Kees Luijckx skifter til Silkeborg, hvor han er kommet på en kontrakt, som udløber til sommer.

Det oplyser hollænderens nye klub på dens officielle hjemmeside.

Læs også:Luijckx glæder sig over skifte: Kneb med at nyde fodbolden i Sønderjyske

Silkeborgs sportschef Jesper Stüker er meget tilfreds med at have tilføjet den 33-årige spiller til holdet.

- Kees Luijckx er en erfaren spiller med stærk personlighed og vindermentalitet, og vi forventer at han kan styrke holdet i et forår, hvor vi får brug for at få marginalerne på vores side, siger han og fortsætter:

Læs også:Store defensive problemer fortsætter: SIF tabte med tenniscifre i testkamp

- Det har også spillet ind, at Kees kender Superligaen, og hurtigt vil kunne falde ind, da turneringen jo starter lige om lidt. Derfor skal han hurtigst muligt fragtes til træningslejren i Spanien, så han blive indlemmet i truppen, lyder det fra Silkeborg-sportschefen.

Kees Luijckx har siden skiftet til Sønderjyske i 2015 spillet 125 kampe for sønderjyderne, og han har i løbet af sin karriere spillet i blandt andet Grækenland og Ungarn foruden hollandsk fodbold.

Den nye Silkeborg-hollænder er taget til træningslejren i San Pedro del Pinatar, hvor han kan komme i kamp for første gang på søndag mod Sogndal.

Læs også:OB skød med løst krudt uden topscorer Bashkim Kadrii

Læs også:AaB afviser at møde kinesere grundet Coronavirus

Læs også:Hobro-spiller vraget til træningslejr: Det er sjovt, det skal blæses sådan op