Superliga

Ørgaard var Superligaens bedste sælger

Tipsbladet præsenterede tidligere i år en stor analyse af, hvilke Superliga-direktører, der er dygtige og dårlige til at handle. Jens Ørgaard var bedst.

Jens Ørgaard har i dag valgt at stoppe som sportsdirektør i FC Midtjylland. Han forlader dermed en klub, han har været en del af i mange år og leveret store handler i.

Tidligere i år gennemgik Tipsbladet således Superligaens transfers og fandt frem til, at Jens Ørgaard var en af ligaens bedste købmænd.

BRAGT PÅ TIPSBLADET.DK 6. JANUAR 2012

Tipsbladet har i dag offentliggjort en stor analyse af samtlige de indkøb, de 12 nuværende Superliga-klubber har lavet mellem sommeren 2008 og sommeren 2011.

Læs hele Tipsbladets analyse af handlerne ved at klikke her

De mindre klubber klarer sig generelt pænt i undersøgelsen, mens der er tæsk til især OB, Brøndby og FC Midtjylland, der til sammen kunne stille et særdeles dyrt flop-hold af de spillere, de har hentet ind og efterfølgende har set floppe.

Jysk kræmmer vinder
Men hvem kan sælge spillerne?

Tipsbladet har ikke kigget detaljeret på, hvor dygtigt forhandlet salgene fra Superligaen i samme periode (sommeren 2008-sommeren 2011) var, men vi gennem 3½ år samlet beløbene på salgene fra de fuldtidsprofessionelle klubber i Danmark.

Og der skiller især to klubber sig ud, når man ser på forskellen i de priser, de giver for nye spillere og senere sælger dem for.

Tydeligst står FC Midtjylland, som i perioden har solgt for klart det største beløb i Superligaen.

Læs også: Superliga-klub havde købt Edin Dzeko

Sportsdirektør Jens Ørgaard har gennem årene fået rygte for at være lidt af en ekspert i at få klubber til at byde store beløb for FCM-spillere, og et eller andet kan den tidligere back, når der skal euro, pund og rubler i kassen.

Læs også: - Jeg var mindst på niveau med de andre

For siden sommeren 2008 har Ørgaard solgt spillere for omtrent 135 millioner kroner, hvoraf næsten halvdelen kom i hus på salgene af Simon Kjær og Winston Reid, mens der også røg tocifrede millionbeløb ind for Oluwafemi 'Femi' Ajilore (Groningen) og Viktor Fischer (Ajax).

Læs også: David N: Ja, Ørgaard er en krejler

FC København kunne uden tvivl være etter på listen, hvis Carsten V. Jensen havde sagt ja til nogle få af de utallige bud, FCK har fået, ikke mindst på spillerne på sidste sæsons fantastiske, Champions League-spillende mandskab.

Læs også: Allan K: Vores setup virker

FCK er stadig toer, men det næste interessante navn på listen er FC Nordsjælland, der, når vi regner salget af Andreas Bjelland med, har solgt for mere end de to storhold OB og Brøndby IF.

SÅDAN HAR SUPERLIGA-KLUBBERNE KØBT OG SOLGT SIDEN SOMMEREN 2008

Klub

Køb

Salg

Nuværende sportschef/direktør

FC Midtjylland 43,5 135,9 Jens Ørgaard
FC København 138,5 74 Casten V. Jensen
FC Nordsjælland* 11,5 68,4 Jan Laursen
Brøndby IF 22,3 64,3 Ole Bjur
OB 20,5 63,1 Poul Hansen
AaB 27,6 40,3 Lynge Jakobsen
Randers FC 8,6 29,9 Jacob Nielsen
AGF 11 28,7 Brian Steen Nielsen
SønderjyskE 4,7 14,6 Ole Nielsen
AC Horsens 2,9 10,5 Jesper Hansen
Silkeborg IF 9,2 10,5 Kent Madsen
Esbjerg fB 9,4 10,4 Viggo Jensen
Lyngby BK 0,1 7,5 Niels Frederiksen
Vejle Boldklub ** 6,5 0,8 Mads Bro Hansen
HB Køge 0 0,4 Per Rud
DET SAMLEDE RESULTAT 316,3 559,3

I enkelte tilfælde på de mindre transfersummer (under en million kroner) er der nogen usikkerhed om den præcise transfersum. Tallene er blevet til på baggrund af tre års reeearch og samtaler med personer i og omkring Superligaen. I købs-kolonnen er det vigtigt at bemærke, at signon-fees ikke er indregnet. Disse kan være særdeles store (adskillige millioner kroner) på spillere, der er skiftligt transferfrit til de større Superliga-klubber. Handler i det aktuelle transfervindue i januar 2012 er ikke medregnet.

*Inklusiv salget af Andreas Bjelland, der blev lavet i det tidlige efteråret i 2011, men som først træder i kraft 1. juli 2012.
** kun 2008/2009-sæsonen

Du kan læse hele historien og se den detaljerede analyse af de 12 Superliga-klubbers aktioner på transfermarkedet i dagens udgave af Tipsbladet.

Du kan også få adgang til Tipsbladets fredagsavis, (og tidligere udgaver af bladet) via Tipsbladets E-avis, som du finder her, eller via Tipsbladets Ipad-løsning.

Ud over den ni sider lange transferanalyse har vi også fokus på weekendens brag i Manchester mellem United og City, ligesom vi har et fedt portræt af Atletico Madrids nye barske argentinske træner Diego Simeone og et større interview med den unge Superliga-dommer Kenn Hansen.

Tjek også yderligere reaktioner på Tipsbladets eksklusive Superliga-transferanalyse og vær helt opdateret på tipsbladet.dk's øvrige nyheder via Tipsbladets Nyheds-app, som du finder her.

Følg Tipsbladets Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet 'TroelsBagerT'.