OB: Vi er åbne for bud på Emil Larsen
Foto: ob.dk/Morten Wamsler
Superliga

OB: Vi er åbne for bud på Emil Larsen

Emil Larsen er interessant for St. Pauli. I OB er man åben over for et salg af offensivspilleren.

Emil Larsen kan være på vej væk fra OB. Ifølge det tyske medie Bild er offensivspilleren tæt på at skifte til 2. Bundesligaklubben St. Pauli.

I OB ønsker sportsdirektør Jesper Hansen ikke at bekræfte, at der er kommet et bud på Emil Larsen, men han medgiver, at fynboerne er klar til at lytte til eventuelle bud på spilleren.

- Det er klart, at når Emil er kommet godt i gang med de første kampe, så er han interessant.  Og i og med at han ikke har så lang tid tilbage af kontrakten, så er vi selvfølgelig åbne, for at se på hvad der kommer, siger Jesper Hansen til TV 2 Sporten.

Emil Larsens kontrakt med OB løber frem til sommeren 2016.