Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner glæder sig over målfarlig duo: Det er kun positivt

Issam Jebali og Mathias Greve kom igen på måltavlen, da OB spillede testkamp mod Malmö FF onsdag, og cheftræner Jakob Michelsen glæder sig over de to spilleres målform.

OB fik en fin optakt til Superliga-braget mod FC Midtjylland på mandag, da de onsdag mødte svenke Malmö FF i en testkamp i Sverige. Det fynske mandskab løb således med en 2-1-sejr.

Superliga-klubbens mål blev sat ind af henholdsvis sommerindkøbet Issam Jebali og Mathias Greve, og de to er så småt ved at sætte gang i en scoringsstime. Før landskampspausen kom duoen nemlig også på måltavlen, da de hver især scorede ét mål i et nederlag til Lyngby Boldklub.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Og målformen fra de to glæder OB’s cheftræner, Jakob Michelsen.

- Jeg tror, at begge hold fik det ud af kampen, som de ville. Men det var dejligt at se, at både Jebali og Greve scorede. Det var to gode mål, som kom efter flotte opspil. Nu har de scoret i to kampe i streg, så det er kun positivt, siger Jakob Michelsen til fyens.dk.

Læs også:Fakta: Brian Priske vinder det meste som FCM-træner

Både Issam Jebali og Mathias Greve står noteret for ét mål i Superligaen i denne sæson, og de kan altså fordoble deres måltotal i turneringen, hvis de kommer på tavlen imod FC Midtjylland i den kommende runde.

Fynboernes kamp mod Superligaens førerhold spilles mandag aften klokken 19.00.

Læs også:Priske efter permanent ansættelse: Rart, at der er en afklaring

Læs også:Officielt: Brian Priske forbliver FC Midtjylland-træner

Læs også:Vejle-boss ikke fristet af job i AaB