I efteråret spillede Oliver Lund fuld tid i langt de fleste Superliga-kampe, men i 2020 har han kun spillet fire minutter. Noget af skylden bærer coronavirussen, og noget af skylden bærer han selv, siger han til Sport Fyn.
Lund kom nemlig på banen i forårspremieren mod Brøndby IF og blev udvist efter bare fire minutter. Derfor afsonede han karantæne i de tre runder, der fulgte, og netop som han var færdig med at sidde i skammekrogen, gik Superligaen i coronahi.
Læs også:OB-træner har udnyttet hjemsendelse: Har haft mulighed for fordybelse
Men nu kan OB-spillerne se projektørlysene for enden af spillertunnellen. Holdet er tilbage i fuld træning, og om to en halv uge skal det spille den første Superliga-kamp i over to måneder.
- De fire første ugers pause kan jeg takke mig selv for, men de næste syv uger har jeg ikke været herre over. Det har været superunderligt, så jeg glæder mig sindssygt meget til at spille igen. Der er meget indebrændt energi, som jeg skal have afløb for, siger Oliver Lund til Sport Fyn.
Læs også:OB-boss om Sabbi: Kommer afklaring, når vi ved, hvornår vi starter
I slutningen af sidste uge gav myndighederne grønt lys til, at Superligaen kunne genopstarte, og at holdene kunne afvikle træning med hele trupper og nærkampe. Mandag eftermiddag landede det længe ventede kampprogram så.
Det viste, at det udsatte opgør mellem AGF og Randers FC genstarter ligaen den 28. maj. Oliver Lund og resten af OB-mandskabet spiller deres første post-corona-kamp mod AGF den 1. juni.
Læs også:OB-anfører: Den rigtige udlandsmulighed har ikke været der
Læs også:OB-fans dropper refundering: Havde været alvorligt, hvis det var omvendt
Læs også:OB får lov: Kan vende tilbage på træningsbanen