Video : Tipsbladet
Superliga

OB skød med løst krudt uden topscorer Bashkim Kadrii

Superliga-klubben OB spillede 0-0, da man spillede sin første kamp på træningslejr i Tyrkiet.

Fynske OB har haft et særdeles aktivt transfervindue både i forhold til spillere, der er kommet ind og ud, og onsdag skulle Jakob Michelsens tropper på træningslejren i Tyrkiet så op mod en svær modstander i form af Rapid Wien.

Det var Odense-klubbens første testkamp på årets træningslejr, og det endte med blandede takter.

Læs også:Randers FC slog Vejle i marathonkamp uden Saba Lobjanidze

Positivt var det i hvert fald, at klubben holdt østrigerne fra fadet i et opgør, der endte uden mål, men Jakob Michelsen havde formentlig gerne set holde score en gang eller to mod en modstander, man for et år siden slog med 5-2 i en træningskamp.

Værd at bemærke er, at OB er uden angriber Bashkim Kadrii, der er blevet solgt til Al-Fateh FC. Han er OBs topscorer med 10 mål i efteråret, så selv om man har hentet Mart Lieder som afløser, bliver det spændende at se, om Kadrii bliver savnet i foråret.

Læs også:Transfervinduet lukker: Få handler og rygter - LIVE

Jakob Michelsen begyndte at skifte ud i anden halvleg, og således var der ingen - udover keeper Oliver Christensen - der spillede fuld tid.

OBs næste kamp på træningslejren er et møde med Rubin Kazan i næste uge.

Læs også:Medie: SønderjyskE henter Panathinaikos-spiller

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Læs også:AaB afviser at møde kinesere grundet Coronavirus