Superliga

OB køber Darko Bodul

OB har købt offensivspilleren Darko Bodul i Sturm Graz.

OB fortsætter med at
være aktive på den sidste dag i transfervinduets åbning. Ganske
som ventet har fynboerne således præsenteret offensivspilleren
Darko Bodul som en ny tilgang i klubben.

Onsdag eftermiddag kom det frem, at Darko Bodul var tæt på OB, og nu er handlen altså på plads. OB har købt Darko Bodul, der skifter fra
Sturm Graz med øjeblikkelig virkning på en aftale. Han har skrevet under på en kontrakt, der løber frem
til sommeren 2015.

- Det er et skifte, som jeg er virkelig glad for. OB er en klub med en flot historie både på den lange bane og i det seneste årti, og den glæder jeg mig til at blive en del af, siger Darko Bodul

Læs også: Tidl. Ajax-talent på vej til OB?

24-årige Bodul er vokset op i Østrig, men har rødder i det
tidligere Jugoslavien. Han har spillet et par kampe for de kroatiske
ungdomslandshold.

Han spillede sine
første fodboldkampe i østrigsk fodbold, men kom som 15-årig til
Heerenveen, hvor han var en del af ungdomsholdene i en årrække.
Siden kom han til Ajax, hvor han udover ungdomsfodbold nåede at være
en del af førsteholdstruppen.

Det blev dog aldrig det
store gennembrud i den hollandske storklub, og efter en mellemlanding
i portugisisk fodbold, har han spillet i Sturm Graz siden 2011.

Nu byder fremtiden
altså på dansk fodbold og OB, hvor han har fået trøje nummer ti.