Video : Tipsbladet
Superliga

OB-keeper: Vi skal turde holde fast i bolden

Hvis fynboerne skal have et godt resultat i Silkeborg, skal de have hjemmeholdet ud at løbe, mener Oliver Christensen.

OB gæster mandag aften Silkeborg på JYSK Park i Superligaens slutspil. Fynboerne ligger øverst i nedrykningsgruppen med 33 point, men Silkeborg ligger nederst med 16. Derfor er OB-keeper Oliver Christensen også overbevist om, at gæsterne kan få et godt resultat med hjem.

- Hvis vi kan spille til 0 på mandag, så er jeg også sikker på, vi får tre point, siger han til klubbens hjemmeside.

Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen

Det er dog vigtigt, at gæsterne tør spille bolden rundt på Silkeborgs kunstgræsbane, mener keeperen.

- Vi skal turde at holde fast i bolden og lade dem løbe lidt, for det er de ikke særlig glade for. Og på et eller andet tidspunkt kommer der huller i deres organisation, og det skal vi så bare være dygtige til at udnytte, som vi gjorde sidste gang, vi spillede deroppe.

Læs også:OB-keeper tænker ikke på nedrykning: Det skal vi ikke bruge tid på

Sidste gang de to hold mødtes i Silkeborg var i september. Dengang vandt OB med 3-0.

Mandagens opgør sparkes i gang klokken 19.00.

Læs også:Corona-krise: OB er hårdt ramt på trods af rigmand i ryggen

Læs også:Truppen er klar: Skadeshelvede hos OB før Esbjerg-opgør

Læs også:Ung OB-keeper drømmer om England