OB-keeper tænker ikke på nedrykning: Det skal vi ikke bruge tid på
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

OB-keeper tænker ikke på nedrykning: Det skal vi ikke bruge tid på

Fynboerne er aktuelt nummer 10 i Superligaen, men de skal ikke bruge tid på at frygte nedrykning, lyder det fra OB-keeperen.

OB tabte mandag aften til AGF, og nu er det blevet til ti kampe uden sejr for den fynske Superliga-klub, der samtidig er raslet ned i tabellen. De skal dog ikke tænke på nedrykning, fastslår målmand Oliver Christensen overfor Sport Fyn.

Med en spillerunde igen af grundspillet er OB nummer ni, og de har fire point ned til 11. pladsen, SønderjyskE, der imidlertid kan mindske forspringet til ét point, hvis de slår Brøndby IF tirsdag.

Læs også:SønderjyskE må undvære profil resten af grundspillet

Til trods for det vil Oliver Christensen ikke snakke om nedrykningsfare.

- Det synes jeg ikke, at vi skal bruge tid på, selv om det hele rykker tættere og tættere på, siger OB-målmanden til Sport Fyn og tilføjer:

Læs også:Ti kampe uden sejr: OB-boss freder cheftræneren

- Vi har vel syv kampe endnu og der er 21 point at spille om, så vi skal sørge for at vinde på søndag, og så må vi se, hvad det rækker til.

OB skal i den sidste spillerunde af grundspillet møde Esbjerg fB på hjemmebanen i Odense. Det opgør spilles søndag 7. juni klokken 17.00, og med en sejr kan OB potentielt klatre op på ottendepladsen i Superligaen. 

Læs også:David Nielsen udpeger FCN som bronzefavorit

Læs også:Michelsen: Forstår hvis andre tvivler på mig som OB-træner