OB henter talentfuld keeper til akademiet
Foto: OB
Superliga

OB henter talentfuld keeper til akademiet

Superliga-klubben OB tilknytter den 16-årige målmand Christopher Bobber Møller, der skifter til den fynske klub på en aftale, der gælder fra sommer. Han har en fortid i FC Midtjylland.

I det kommende halve år kommer den bare 16-årige målmand Christopher Bobber Møller til at spille for Kolding IF, men fra sommer vender han snuden mod Fyn for at tørne ud for Superliga-klubben OBs akademi.

Her skal Bobber, som han bare kaldes, fortsætte sin udvikling og forsøge, når han bliver lidt ældre, at komme i betragtning til førsteholdet.

Læs også:Solbakken: Falk skal score mere, hvis han vil tage næste skridt

- Vi er rigtig rigtig glade for, at vi i dag har skrevet kontrakt med Christopher Bobber. Han er en spiller, som vi fulgte, og som vi også rigtig gerne ville have haft, inden han valgte at skifte til FC Midtjylland. Vi har også fulgt ham, mens han har spillet for dem, så han er en målmand, vi kender rigtig godt, og da han så stoppede i FCM, synes vi, at det gav rigtig god mening for os at forsøge at få Christopher til OB.

- Han er en meget spændende målmand, som er god med fødderne og meget kommunikerende. Det skinner tydeligt igennem, at han er en rigtig vinder som vil gå langt for at vinde, og for at lykkes med sin egen karriere. Derudover er han reaktionsstærk, og han har x-factor inde på stregen. Vi mener, at han har et meget stort potentiale, og vi håber, at vi kan udvikle ham til på sigt at blive førsteholdsmålmand her i klubben, siger teknisk chef på OB's akademi Tonny Hermansen i en pressemeddelelse.

Læs også:Tidligere Hobro-chef: Jeg ville få panderynker

Ifølge OB har spilleren fået sin aftale med FC Midtjylland ophævet.

Læs også:Esbjerg-spiller ramt af skade: Operation og længere pause venter

Læs også:28-årig Brøndby-tysker en af de ældste: Kan ikke gemme mig fra ansvaret

Læs også:Superliga-spørgsmål: Bliver OB hægtet af som de første?