Rubin Kazan var engang en storklub i russisk fodbold. I både 2008 og 2009 vandt klubben det russiske mesterskab, og det blev startskuddet til en håndfuld år, hvor Rubin Kazan var fast inventar i Champions League eller Europa League.
Men de glade dage ved Volga-flodens bred er forbi, og mandag tabte Ruslands nummer 13 til OB.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Under tyrkiske himmelstrøg mødte de to klubber hinanden i en testkamp, og OB trak sig sejrrigt ud med 1-0. Afgørelsen faldt efter en lille halv time, da Issam Jebali efter forarbejde af Jacob Barrett Laursen og Mart Lieder kunne score kampens eneste mål.
Mart Lieder fik sine første minutter for OB denne mandag, og foruden en assist markerede hollænderen sig med et forsøg på overliggeren.
Læs også:Ukendt keeper træner med hos SønderjyskE
Rubin Kazan forventes i øvrigt snart at kunne præsentere en dansk forstærkning til truppen. Russerne er angiveligt tæt på at indgå en aftale med Oliver Abildgaard, der skifter fra AaB.
Læs også:AaB'er om sine mange advarsler: Jeg ser ikke mig selv som en bisse
Læs også:AaB i dialog med loyal klubmand
Læs også:Serbere satte Sønderjyske på plads