Elias Jelert fik igen landsholdsminutter, da han blev indskiftet lørdag aften i testkampen mod Schweiz,og generelt har han en del, som han kan glæde sig over.
Han har fået en glimrende start på foråret, er i spil til EM og nu kan han også tage titlen som den spiller i Superligaen, der har den højeste transferværdi.
Det konkluderer analyseinstituttet CIES Football Observatory på baggrund af en stor undersøgelse, hvor de har vurderet de ti mest værdifulde spillere i 66 ligaer verden over. Undersøgelsen tager afsæt i en enorm mængde data baseret på 6.200 transfers inden for det seneste årti.
CIES vurderer Elias Jelert til at have en værdi på 14,6 millioner euro, hvilket svarer til godt 110 millioner kroner.
Han pustes i nakken af Cho Gue-sung og holdkammeraten Roony Bardghji.
FC København dominerer listen, hvilket fem spillere ud af ti vidner om. FC Nordsjælland har tre spillere på listen i form af Adamo Nagalo, Ibrahim Osman og Andreas Schjelderup. Og så har FC Midtjylland udover Cho også Franculino blandt de ti mest værdifulde.
Superligaens nuværende toere, Brøndby IF, har dermed ingen spillere blandt de ti mest værdifulde i ligaen.
Se hele listen herunder:
Spiller | Værdi i euro (millioner) | Klub | Alder | Nationalitet | |
1 | Elias Jelert | 14,6 | FC København | 20 | Danmark |
2 | Cho Gue-sung | 12,5 | FC Midtjylland | 26 | Sydkorea |
3 | Roony Bardghji | 12 | FC København | 18 | Sverige |
4 | Adamo Nagalo | 11,1 | FC Nordsjælland | 21 | Burkina Faso |
5 | Ibrahim Osman | 10,7 | FC Nordsjælland | 19 | Ghana |
6 | Andreas Schjelderup | 10,2 | FC Nordsjælland | 19 | Norge |
7 | Elias Achouri | 10,1 | FC København | 25 | Tunesien |
8 | Kamil Grabara | 9,7 | FC København | 25 | Polen |
9 | Orri Oskarsson | 9,4 | FC København | 19 | Island |
10 | Franculino Dju | 9,3 | FC Midtjylland | 19 | Guinea-Bissau |