I sine mere end 100 kampe for Malmö FF har Franz Brorsson været vant til at spille kampe med meget på spil: mesterskaber, pokaltitler og avancement i både Europa League og Champions League.
I det kommende halve år i Esbjerg er der også meget på spil, men i den modsatte ende af skalaen: Holdet er i alvorlig nedrykningsfare, og det er Brorsson kommet til Vestjylland for at hjælpe det med at undslippe.
Læs også:Transfernyt: Esbjerg forstærker sig med svensk forsvarsspiller
Som han siger om sine ambitioner for lejeaftalen:
- Bidrage til holdet og sørge for, at vi forbliver i den bedste række. Og meget spilletid og at kæmpe meget og vise vilje og vinde kampe, frem for alt, lyder det fra Franz Brorsson til EfB's egen hjemmeside.
Adspurgt, hvorvidt han er en forsvarsspiller med stort F eller en god boldspiller, svarer lejesvenden:
- Det bliver begge dele, men jeg kan godt lide at skralde igennem. Det kan jeg.
Læs også:Esbjerg-lejr: Vi har hentet en markant tilgang
Noget tyder på, at der også er brug for en mand, der kan forsvare eget mål. Udover at kun Silkeborg IF indkasserede flere Superliga-mål i efteråret, har Esbjerg lukket fire mål ind i begge hidtidige træningskampe mod henholdsvis Kolding IF og FC Midtjylland.
Brorsson får første chance for at vise sine evner med bolden og i duellerne, når Esbjerg på fredag spiller årets tredje testkamp. Denne gang er modstanderen FC Fredericia.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Superligaen dropper december-kampe i næste sæson