Video : Tipsbladet
Superliga

Ny EfB-boss skærer igennem: Chelsea-modellen bliver ikke med mig som formand

Esbjerg fB skal sælges. Men hvis det bliver en model a la Chelsea, hvor "en eller anden russer" sidder og bestemmer det hele, vil den nyvalgte bestyrelsesformand, Palle Guldager Kristensen, ikke være med.

Går alt efter planen, skifter Esbjerg fB ejere i løbet af 2020. På vej ud er de lokale investorer, der har tegnet klubben i årtier, og på vej ind er nogle nye. Men hvis det bliver en model, der ligner Chelseas, hvor Roman Abramovich skalter og valter, bliver det ikke med Palle Guldager Kristensen som formand, siger han til Ugeavisen Esbjerg.

Kristensen blev ellers valgt som ny formand for bestyrelsen så sent som i sidste uge. Men selv om han mener, at klubben er nødt til at finde nye penge, vil han ikke klamre sig til sin taburet uanset hvad.

Læs også:Stadig lange udsiger til nye millioner i EfB: Der sker hele tiden noget nyt

- Jeg tror ikke, der er flere penge i Esbjerg. Vi har jo været rundt, og der er fodbold, herrehåndbold, damehåndbold og ishockey, så mange kroner er der ikke i byen. Vi bliver nødt til at hente penge udefra. Det er vi nødt til, men jeg er ikke tilhænger af Chelsea-modellen med en eller anden russer, så bliver det ikke med mig som formand, siger han til Ugeavisen Esbjerg.

Han tilføjer desuden, at de investorer, EfB taler med i øjeblikket, ønsker en lokal formand. Så det er ikke sikkert, at de kommende ejere vil skifte Palle G. Kristensen ud.

Både administrerende direktør Brian Knudsen og den nu afgåede formand, Kristoffer Jarl Kristensen, har åbnet op for, at de nye penge kan komme fra større klubber i udlandet. Allerede i begyndelsen af februar sagde Jarl Kristensen til tipsbladet.dk:

Læs også:Esbjerg som satellitklub? - Vi taler både med engelske og tyske klubber

- Nu er der kommet styr på tingene i EfB, og det må alt andet lige være en attraktiv klub for udlandet at kigge på. Eller for andre, der har mere forstand på fodbold, og som har lyst. Det kunne være en model som i FC Midtjylland eller som satellitklub for en engelsk, tysk, hollandsk klub, hvad ved jeg.

- Vi taler både med engelske og tyske klubber, om vi kan finde ud af et samarbejde på et niveau. Det behøver ikke kun være ejerskab, det behøver ikke kun være for at tilføre penge, men også knowhow.

Direktør Knudsen sagde i sidste uge til JydskeVestkysten, at han forventer, at klubben har fundet nye ejere til sommer eller begyndelsen af efteråret.

Læs også:Økonom om udenlandske penge: Enten siger man ja, ellers sakker man bagud

Læs også:Ekspert om Superligaen: Det er en konstant jagt på nye penge

Læs også:SønderjyskE til salg? Direktør udelukker ikke at sælge