AaB har ifølge Ekstra Bladet fundet klubbens nye sportschef.
Valget er faldet på nordmanden Inge Andre Olsen, der aktuelt er tilknyttet Stabæk, men altså meldes på vej til Danmark og Aalborg, hvor han skal afløse Allan Gaarde, der stoppede som sportsdirektør i slutningen af oktober.
Læs også:Avis: Her er AaB's nye sportschef
Nordmanden er dog ikke særlig meddelsom, når snakken falder på, om han skal være sportschef i AaB.
- Det må tiden vise. Foreløbig er der ingenting at sige om den sag. Jeg er ansat i Stabæk og er lige nu på vej til udlandet for at snakke med spillere om Stabæk, siger Inge Andre Olsen til den norske avis VG.
Læs også:Bo Henriksen og Horsens jubler: Okosun fortsætter i klubben
Lokalavisen Nordjyske har været i kontakt med AaB's administrerende direktør Thomas Bælum, der ikke ønsker at kommentere på Inge Andre Olsen. Han nøjes med at gentage, at klubben regner med at præsentere en ny sportschef inden jul.
Tidligere på ugen ansatte AaB Søren Krogh som fodboldchef, og det tyder altså på, at han sammen med Inge Andre Olsen skal køre den nordjyske fodboldbutik fremadrettet.
Læs også:Medie: Sanneh vil væk fra tyrkisk mareridt - danske klubber interesserede?
Læs også:AaB åbner op for udenlandske investorer: Jeg er ikke så bekymret
Læs også:FC Nordsjælland ansætter ikke en ny assistenttræner