Video : Tipsbladet
Superliga

NordicBet Ligaens tophold låner spillere til Hobros reserver

FC Fredericia har i flere omgange lånt et par spillere ud til Hobros reservehold. Det er helt efter bogen, men hvem tager ansvaret, hvis en spiller bliver skadet?

FC Fredericia vandt torsdag aften 2-1 over Kolding IF, og dermed topper Jonas Dals mandsakb NordicBet Ligaen efter 12 kampe. I sejren over Kolding IF fik kantspilleren Martin Mikkelsen en halv time på banen, mens Lukas Enevoldsen blev sendt i aktion i de sidste syv minutter. Det var anden gang i denne uge, at Mikkelsen og Enevoldsen var i kamp, det var de også i mandags.

Iført en Hobro-trøje.

Superliga-klubbens reservehold mødte Randers FC, og det var med både Lukas Enevoldsen og Martin Mikkelsen i startopstillingen. Sidstnævnte, der har en mangeårig fortid i Hobro IK, har optrådt to gange for himmerlændingens reservehold i denne sæson. 

Læs også:Braget: FCK trækker det længste strå ude mod Brøndby

De to klubber oplyser til tipsbladet.dk, at aftalen er kommet i stand, fordi FC Fredericia ikke har noget reservehold, og at låne et par spillere ud til Hobro er en god måde at tilbyde kamptræning til de Fredericia-spillere, som behøver. Men i Hobro mener sportschefen også, at klubben får noget ud af det.

- Vi hjælper vi gerne tidligere venner af huset, hvis vi kan gøre det på den mindste måde. Martin manglede noget kamptræning, og så snakkede vi med ham om, at det kunne være mulighed, og det ville vi hellere end gerne hjælpe med, siger han til tipsbladet.dk.

- Da vi spurgte, om vi måtte bruge Martin, spurgte de, om der var plads til Lukas. Han har endnu ikke spillet så meget i Fredericia, så det var en win-win for alle tre parter: Fredericia, Hobro og drengene.

Dermed får Hobro nogle flere etablerede seniorer, som U19-spillerne kan støtte sig op ad, når de er med reserveholdet.

Det store spørgsmål er naturligvis; hvad nu, hvis en Fredercia-spiller vender skadet hjem fra en reservekamp mod Hobro? Har klubberne talt om, hvem der har ansvaret?

- Nej, det har vi faktisk ikke. Der må jeg være dig svar skyldig. Jeg vil gerne undersøge reglerne, men jeg ved det faktisk ikke, siger Jens Hammer Sørensen, sportschef i Hobro IK, til tipsbladet.dk.

Læs også:Optakt: Hobro IK - AaB

Hobro-bossen virker ikke bekymret, og det er man heller ikke i FC Fredericia.

- Vi har en god relation til Hobro, som vi også har en god relation til FC Midtjylland og andre klubber. Nu spillede Martin og Lukas med for Hobro i mandags, og det er en god mulighed for os til at give dem kamptræning.

- Om de bliver skadet i en reserveholdskamp for Hobro eller til træning i Fredericia er ligegyldigt. Det vigtigste er, at vi kan tilbyde spillerne kamptræning, og det er en udfordring, når vi ikke har et reservehold, og derfor er vi glade for aftalen med Hobro. Vi spekulerer ikke så meget over, om spillerne bliver skadet, siger Fredericia-direktør Stig Pedersen.

Mens FC Fredericia aktuelt er nummer et i NordicBet Ligaen, indtager Hobro IK 11. pladsen i Superligaen før 12. spillerunde. 

Læs også:Månedens Spiller skal findes i AGF, Randers eller OB

Læs også:AaB's spillerbudget bliver ikke større: Økonomien har nået maks

Læs også:Hobro må spare, men ikke på spillerne: Så taber vi 5-0 til AaB igen