Video : Tipsbladet
Superliga

Nørgaard glæder sig til tæt kamp mod SønderjyskE

Esbjerg-cheftræner Claus Nørgaard glæder sig til søndagens opgør mod SønderjyskE, hvor han forventer en tæt kamp.

Esbjerg fB og SønderjyskE tørner sammen i søndagens tidligere Superliga-opgør, når Glen Riddersholms mandskab lægger vejen forbi Blue Water Arena klokken 12.00.

Værterne fra Esbjerg går ind til opgøret med to sejre og en uafgjort i de seneste tre kampe i bagagen, og den midlertidige cheftræner, Claus Nørgaard, glæder sig utrolig meget til opgaven.

Læs også:Forsvars-kriger fri på markedet: Jeg kan hjælpe Silkeborg

- Resultaterne i de seneste kampe har givet fornyet tro på tingene, og selvtilliden har fået et hak i den rigtige retning. Senest viste vi stærk moral i Horsens med en god anden halvleg, og deraf fik vi en fortjent udligning i det sidste minut, udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Vi går dog ikke rundt og tror, at træerne vokser ind i himlen, for vi er klar over, at ydmyghed og hårdt arbejde bliver essentielle faktorer igen på søndag. Når det er sagt, så glæder vi os helt vildt til at møde SønderjyskE, og vi vil gå benhårdt efter sejren.

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - SønderjyskE

Esbjerg er aktuelt på 13. pladsen, mens SønderjyskE ligger nummer otte, og Nørgaard forventer en tæt affære.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver tæt søndag. Vi skal ud af starthullerne fra første minut og vise, hvem der er på hjemmebane, og så skal vi have overført de gode ting fra træningsbanen, jeg har set, til Blue Water Arena. Lykkes vi med det, har vi grundlaget i orden for at tro på et godt resultat velvidende, at det ikke kommer af sig selv.

Esbjerg fik senest 1-1 i Horsens efter en straffesparksscoring dybt inde i overtiden.

Læs også:Øldrikkende fans var med til at afværge konkurs i danskerklub

Læs også:Randers-anfører: Man kan godt blive misundelig på AGF's opmærksomhed

Læs også:Ny Brøndby-angriber imponerer: Han kommer tættere og tættere på