Video : Tipsbladet
Superliga

Niels Frederiksen: Mraz har ærgret sig rigtig meget over brændte chancer

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen kan godt se, at de brændte muligheder måske har sat sig lidt i hovedet på angriber Samuel Mraz.

Niels Frederiksen måtte se sig slået i den seneste runde af Superligaen, da de var på besøg i AaB med et nederlag på 2-3. Her var det en kamp, hvor Samuel Mraz fik scoret, men det er ikke målet, som der tænkt mest på, fortæller han til fanmediet 3point.dk.

Det er nemlig ikke oplagt for angriberen at fokusere på det positive efter et nederlag.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - Lyngby BK

- Det var han selvfølgelig glad for (at score, red.), men problemet er, at når man så taber, glæder man sig ikke så meget. Så kigger man på de chancer man brændte og ikke så meget på det mål man scorede, siger han og fortsætter:

- Han havde muligheder for at score endnu flere mål og det tror jeg har siddet lidt i hovedet på ham. Han har ærgret sig rigtig meget over det og måske ikke glædet sig så meget over målet. Jeg tror man skal gøre begge dele, lyder det fra Niels Frederiksen.

Læs også:Hermansson tilbage fra skade: Erstatter forsvarsprofil i Brøndby-trup

I foråret er Brøndbys topscorer meget overraskende Anthony Jung, og det er ganske uventet for Brøndby-træneren, som dog slår fast, at man hele tiden har været klar over, at tyskeren har en god venstrefod, så det er ikke tilfældigt, at han har været placeret, som han har været, ved dødbolde. 

Det er dog ikke noget Frederiksen selv tager æren for. I stedet giver han den videre til assistenttræner Martin Retov, som står for holdets dødbolde.

Brøndby skal møde Lyngby søndag klokken 16. Det er en kamp, der sendes direkte på Canal 9. 

Læs også:Brøndby-træner før Lyngby-opgør: Vi skal spille fremadrettet og aggressivt

Læs også:OB-profil trods svær start på foråret: Vi ved, vi har kvalitet

Læs også:FCN-træner: Damsgaard kan blive dygtig A-landsholdsspiller