Nicklas Bendtner får sin egen TV-serie
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Nicklas Bendtner får sin egen TV-serie

Man kan snart komme helt tæt på Nicklas Bendtner og hans kæreste Philine Roepstorff, når det celebre par får deres egen serie på Dplay.

Det er fortsat uvist, om Nicklas Bendtner fortsætter sin aktive fodboldkarriere, men det står til gengæld klart, at den tidligere danske landsholdsspiller snart kan kalde sig realitystjerne.

I en pressemeddelelse oplyser Discovery Networks, at Nicklas Bendtner og kæresten Philine Roepstorff får deres egen TV-serie. Serien har titlen "Bendtner og Philine", og man får lejlighed til at følge det celebre par på tætteste hold.

Læs også:FC København-formand afviser store indkøb i 2020

- Både Philine og jeg er vant til at være i mediernes søgelys. Der bliver skrevet mange historier om os, og vi oplever ofte, at det kun er den halve sandhed, der kommer frem. I min bog fortæller jeg om de op- og nedture, der har præget mit liv og min karriere indtil nu, og denne serie er en naturlig fortsættelse af den fortælling, siger Nicklas Bendtner og fortsætter:

- Vi overvejede længe, om vores forhold var stærkt nok til at klare al den opmærksomhed, der selvfølgelig følger med, når man siger ja til at lade et kamerahold komme helt tæt på. Vi var godt klar over, at det ikke ville blive en glansbillede fortælling med os som hovedpersoner. Men, det har vi heller aldrig været interesseret i.

Læs også:Robert Skov vil i Europa: En kamp i Danmark ville være fantastisk

- Det er en kæmpe del af vores liv at have det sjovt i hinandens selskab, og selvom vi kan være både uvenner og skændes højlydt, så har vi en kemi og en intern humor, som vi er stolte af og gerne vil vise frem for hele Danmark, da den i meget høj grad definerer, hvem vi er som par og som individer.

"Bendtner og Philine" får premiere på Dplay i løbet af foråret. 

Læs også:FCK giver Ragnar Sigurdsson kort kontrakt

Læs også:Overrasket FCK-boss: Forhandler med nogle, vi knap har hørt om

Læs også:Bryan Oviedo genforenet med Sigurdsson: Dejligt at se ham igen