Video : Tipsbladet
Superliga

Nedtrykt Larsson: Vi var det klart bedste hold på banen

Johan Larsson mener, at Brøndby skulle have fået meget mere ud af kampen mod FC Midtjylland.

Brøndby spillede langt hen ad vejen en fornuftig kamp, men blev alligevel straffet af Brian Priskes kyniske ulve, som vandt for ottende kamp i streg, da de søndag aften gæstede Brøndby Stadion.

FC Midtjylland sikrede 2-1-sejren med to scoringer efter pausen, og det var også de sidste 45 minutter, som svenskeren var mest utilfreds med.

Han savnede blandt andet mere bevægelse og hurtigere boldomgang.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Brøndby fik besøg af FC Midtjylland

- Vi skaber ikke de helt store chancer, som vi burde gøre med det overtag, vi har på bolden. Jeg synes, at vi kom i mange fine kontraer. I anden halvleg bliver vi lidt for stillestående, og de forsvarede godt. Vi skulle være lidt hurtigere på bolden, siger han til TV3+.

Brøndby har nu tabt tre kampe i streg, og Larsson kræver nu, at man vinder den sidste kamp inden vinterpausen mod Hobro.

- Ja, det er jo ikke godt nok. Men det er, hvad det er. Vi kan ikke ændre på det. Der er én kamp tilbage inden ferien, og der er tre point påkrævet.

Læs også:FCM holder forspringet til FCK med sejr over Brøndby

Ifølge Johan Larsson havde Brøndby dog også fortjent at få point med fra opgøret mod midtjyderne. Han synes ikke, at FC Midtjylland var meget bedre end Brøndby på dagen.

- Nej, jeg synes, at vi er det klart bedste hold på banen, men det er ligemeget, når man ikke scorer. De gør det godt, forsvarer godt og er stærke rent fysisk, men jeg synes, at vi på bolden er klasser bedre. Men det er ligegyldigt, når vi får nul point.

Brøndby har 31 point efter 19 spillerunder.

Læs også:Bedst og værst: FCM moste Brøndby efter pausen

Læs også:Bedst og værst: Kudus manglede for FCN

Læs også:Lyngby-træner garanterer: Corlu bliver resten af sæsonen