Video : Tipsbladet
Superliga

Nedslået Riddersholm: Vi kan ikke gøre krav på noget

SønderjyskE fortjente ikke at få point med hjem fra Aarhus med den præstation, de lagde for dagen, mener Glen Riddersholm.

Hvis SønderjyskE var lige så kyniske på banen, som Glen Riddersholm var i interviewet efter kampen mod AGF, kunne de meget vel have fået point med hjem. Men sådan gik det ikke.

SønderjyskE leverede ekstremt sløjt inden pausen, der var grundlaget for AGF’s 4-2-sejr, og derfor storkritiserer Glen Riddersholm sit mandskabs indsats i første halvleg.

Læs også:Lyngby slår OB i vanvittig afslutning med mål i overtid

- Den gør, at vi ikke er i nærheden af at kunne snakke om en god præstation eller at være tæt på point. Vi spiller en acceptabel anden halvleg, hvor vi skaber spænding, men når vi forsvarer sådan her, kan vi ikke gøre krav på noget som helst, siger Glen Riddersholm til TV3 Max.

SønderjyskE ligger nu på tiendepladsen med seks point op til top seks som følge af nu fire tabte kampe i streg.

Læs også:AGF tager vigtig sejr over Sønderjyske i målfest i Aarhus

- Det gode ved at spille så dårligt er, at man næsten kun kan gøre det bedre i kampen efter. Vi har stadig masser af point at spille om. Vi har bragt os selv i en dårlig situation, og det er kun os selv, der kan bringe os ud af den, siger Riddersholm.

Læs også:Fredericia taber skridt i topkampen

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AGF mødte SønderjyskE

Læs også:Bedst og værst: Mielitz sprællede forgæves i vild målfest mod AGF