Video : Tipsbladet
Superliga

Nedrykningsgyser venter SønderjyskE: Nu handler det om overlevelse

Superliga-klubben SønderjyskE ved, at det eneste, der tæller lige nu, er overlevelse.

De ligger nummer 11 i Superligaen, SønderjyskE, og der er derfor pres på Glen Riddersholms mandskab før afslutningen på dansk fodbolds bedste række. Heldigvis har flere spillere erfaring med at styre fri af nedrykning, siger Johan Absalonsen til Der Nordschleswiger.

Haderslev-klubben gæster tirsdag aften Brøndby IF, inden man på søndag får besøg af Silkeborg.

Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen

Med tre nedrykkere fra Superligaen er SønderjyskE i fare, fordi klubben lige nu ligger til at skulle spille playoff om en plads i Superligaen næste sæson. Der er altså pres på bundklubberne.

Vi skal finde vores overlevelsesgen. Heldigvis er vi nogle spillere i truppen, der har været i nedrykningskampe før, så vi ved, hvad der venter, når vi når det punkt. Vi havde andre forventninger og ambitioner for sæsonen, men dem må vi parkere og udskyde til et senere tidspunkt. Nu handler det om overlevelse. Det (spillet) kommer ikke til at blive kønt, men nu handler det om at hente point. Og vi kommer ikke til at give så meget væk, som vi har gjort tidligere i sæsonen, siger Johan Absalonsen til Der Nordschleswiger.

Læs også:Ikke klar til kamp: Brøndby må undvære tre mand i aften

Absalonsen ventes at være med fra start for SønderjyskE, der mod Brøndby mangler flere førsteholdsspillere. Rilwan Hassan, Mads Albæk og Marc Pedersen er nogle af de spillere, der må se opgøret hjemme fra sofaen.

Læs også:Afstemning: Hvem vinder Sydbank Pokalen?

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Tandløse guldfavoritter

Læs også:Horsens har alt at spille for: Sjov kamp mod Brøndby