Video : Tipsbladet
Superliga

N'Doye melder sig klar til Brøndby: Det kræver noget ekstra af os

Dame N'Doye forventer en hård kamp mod Brøndby ovenpå midtugens Europa League-opgør mod FC Lugano.

Kampene kommer med få dages mellemrum for FC København i øjeblikket.

Torsdag aften vandt de danske mestre 1-0 over FC Lugano i Europa League, og søndag formiddag venter nu de store derby mod rivalerne fra Brøndby.

Læs også:FCK slår FC Lugano på udebane i Europa League

Dame N'Doye blev sparet i midtugens møde med schweizerne, og han melder sig nu klar til at kæmpe i Parken.

- Det er en stor kamp, men en sejr giver trods alt stadig kun tre point. Jeg har godt hørt, at der er solgt rigtig mange billetter, og jeg håber, at der bliver helt udsolgt. Vi skal løfte vores niveau, så det matcher kulissen og gøre det, vi er bedst til - at kontrollere kampen og få den sejr, som vi har brug for - både os og fansene.

Læs også:Karakterer: Johnsson sprællede FCK til ny EL-sejr

- Jeg er klar. Det skal vi allesammen være, for vi ved godt, at der venter en hård kamp - sådan er det altid mod Brøndby. Især så kort tid efter Europa League-kampen i torsdags kræver det noget ekstra af os. Men vi er klar til at kæmpe, slår angriberen fast over for klubbens hjemmeside.

Kampen spilles klokken 11.45.

Læs også:Ubekymrede Brøndby-vikarer: Det store brag skal ikke stå på sidelinjen

Læs også:Brøndby-chef: Vi kan gøre ondt på FCK

Læs også:Daramy før mulig derbydebut: En stor drøm